Fortabelse i selvforglemmelse.

3. sit 2015

Denne tekst forekommer umiddelbart selvindlysende klar for de fleste af os. Det gør de fordi vi har hørt den rigtig mange gange. Og hvis man har fået bibelfortællinger fra barnsben, så har denne er helt sikkert været en af de hyppigt fortalte.

Men der bliver kun et meget blegt evangelium ud af Jesus lignelse, hvis vi nøjes med at forstå den som vi lærte at forstå den i søndagsskolen, eller hvor det nu har været. Det holder ikke, at nøjes med at forkynde som i søndagsskolen; at Gud er altid finder os og er med os, så derfor er ingen alene og fortabt i sig selv, når vi nu erfarer noget helt andet. 

 

Hvad betyder fortabt?

Vi bruger ordet i forskellige sammenhænge:

- Det fortaber sig i det dunkle - noget blegner, glemmes

- Du ser helt fortabt ud  - opgivende

- Eller man kan fortabe sin mulighed - miste

Verden er befolket af fortabte. Hvem er de? Se dem for dig. Prøv nu at se et fortabt menneske for jer.  Se dets ansigt. ...

... Ser du et fortabt menneske for dig nu? Her er hvad jeg ser:

 

Fire fortabte ansigter.

1) Jeg ser en seng i et mørkt værelse. I sengen ligger en gammel mand. Øjnene er lukkede, huden er bleg og indsunken. Han er død.

Ved siden af hans seng sidder hans kone. Ryggen er kroget. Hun holder hans hånd. De var gift en menneskealder. Nu er hun alene.

Jeg ser ensomhed og sorg. Jeg ser fortabthed.

Det er min nabo.

 

2) Jeg ser nogle kvinder, der drikker kaffe på en storbycafe. Smart kaffe. Skinny latte og americanoes. Smart tøj. Smart phones. Metrosmarte. De er i 30'erne. Og 40'erne. Og i 50'erne. City-singler med kontrol over tingene.  

De drikker kaffe sammen alene - ved hvert sit bord. Måske alligevel ikke kontrol over alt.

Jeg ser krise og ensomhed. Jeg ser fortabthed.

Måske så jeg min nabo?

 

3) Jeg ser en hyggelig stue med et stort spisebord. Plads til mindst tolv. Som disciplenes antal. Jeg får øje på en dreng, nr. 2 plads fra oven på den ene langside Han spiser aftensmad. Ikke på tallerken men af en bøtte. Pot nudles fra mikroen. Han spiser i det mindste ikke alene. Han spiser i selskab Emil -ham fra Lønneberg - i fjernsynet foran drengen.

Jeg ser hunger og ensomhed. Jeg ser fortabthed.

Jeg ser min nabos barn.

 

4) Jeg ser en mor med sit spædbarn i sine arme. Som julens ikon, mor med nyfødt i sine arme. Men nu ser jeg hendes tårer. De har afsat striber på hendes kinder. Og lavet våde pletter på en beskidt og slidt bluse.

Det er ikke julens ikon, nu jeg ser efter. Det er påskens pieta; mor med sit døde barn i armene.

Hun sidder på en støvet brun plet jord uden grønt så langt øjet rækker. Der er kun lyden af gråd og blafrende teltdug fra flygtningelejrens hundredetusind telte og femhundredetusinde mennesker.

Så mange men alligevel alene - for ser verden dem? 

Jeg ser håbløshed og ensomhed. Jeg ser fortabelse.    

Kan jeg se, at det også er min nabo?

 

 Evangeliet udfordrer os

Verden er befolket med fortabte, dømt til social, moralsk og åndelig undergang. Glemsel, opgivelse, ensomhed.

Hvem ser de fortabte? Hvem ser mig?

Her kommer den evangeliske udfordring til os:

Evangeliet udfordrer os fordi det spørger:  Går du ud og se efter den der er fortabt, den der er på vej ad undergangens vej.

Hører vi råbet i mørket? Ser vi tårerne? Fornemmer vi ensomheden?

Jeg fornemmer den i hvert fald i mig selv. Min egen sorg, smerte, undergang, ensomhed. Og måske står alt mit eget i vejen for at jeg hører og ser fortabelsen andre steder. Jeg er jo også selv en af de fortabte.

 

Selvforglemmelse i Kristusefterfølgelse.

Til Pinse hørte vi den evangeliske fordringen: Gå ud i alverden. Alt hvad vi hører i denne trinitatistid, skal høres på den baggrund.

Også teksten i dag skal høres gennem pinsens evangelium: Gå DU nu ud og find det fortabte.  

Protest: jeg er jo en af de bortkomne, fortabte, der behøver hjælp til at finde frem til livet igen.

Ja, hjælpen er på vej til dig: Gå ud i verden. Gå ud og find.

 

Evangelisk pointe: frelsende selvforglemmelse

Det er jo netop den evangeliske pointe. Vi skal ikke sidde og vente på at hyrden kommer og finder os. Vi skal i stedet for GØRE som hyrden: Gå ud og lede efter de fortabte. Vi er jo Kristus-efterfølgere. Derfor skal vi GØRE som han. For derved redder os selv.

Frelsen er, at vi fortaber os i vores nabo og næste.

Her er en ny betydning af fortabe. At fortabe sig godt og grundigt i noget er at forglemme sig selv. Selvforglemmelse. Vi skal ikke fortabe os  så meget i os selv og vores eget liv  - og død med for den sags skyld.

Vi skal derimod fortabe os i hinandens liv og død.

Vi skal tage del i hinandens liv, og dele glæder som sorger. Trøste de sørgende, drikke kaffe med midtvejskriserne og spise sammen med børnene.

Vi skal sende hjælp af sted til flygtninge ude i verden. For kun ved at  forene kræfterne kan vi bære så tunge byrder og takle så store udfordringer som dem vi står overfor. 

Og først da kan vi gøre os forhåbning om, at verden ikke fortabes.

Det er det Gud har givet os livet for. Ikke for at fortabe os i os selv og vores eget. Selvforglemmelse hørte vi ikke om i søndagsskolen. Vi er kommet et stykke videre. Som modne kristne kan vi nu se, at vi er ikke fåret i mørket. Vi er videre. Vi er derimod fåret på hyrdens skulder.

Der er al mulig grund til glæde!

Den fortabte søn

3. søndag i trinitatis

 

 

 

Gud Fader bevar mig vel!!!

3. s.e.t. Luk. 15, 11-32

 

 

 

 

1. move: Fortabt?

Fortabt? Hvad betyder det egentlig? Evangelieteksten  til dagen i dag, kalder vi i traditionen for "Lignelsen om den fortabte søn. Fortabt! Hvad betyder det egentlig?

- ”Du ser helt fortabt ud!”, kan vi sige til hinanden og dermed mene, at den anden ser modløs eller rådvild ud.

Nogle mennesker går nærmest gennem hele livet og ser fortabte ud. Sørgmodige, modløse, initiativløse. De er ensomme, når de er i deres eget selskab og de føler sig alene når de befinder sig midt i et selskab.

- Eller man kan sige: det fortaber sig i det dunkle.

- Eller man kan tale om de fortabte. Dem, der er udelukket og udstødte.

- Og nogen gange må vi sige: "Jeg giver fortabt".

 

2. move: Fortabt i sig selv  - samtidens individualister

Man kan også være fortabt i sig selv. Så er man kun optaget af sig selv og sit eget; verden omkring henligger i tåger og glemsel. Man ser og hører kun sig selv.

Mon ikke at vi også godt kan genkende lidt af dét? Om ikke andet, så kender vi i hvert fald sådan én person!

Tiden er fuld af dem. Individualisterne. Kendetegnet ved selvudvikling, selvoptagethed, selvtilstrækkelighed. Godt ernæret af hele selvudviklingsbølgen, den individuelle terapi og positiv psykologi.

Udesønnen er et eksempel på denne type, individualisten.

 

3. move: Udesønnen- en af de fortabte sønner

Udesønnen bryder med familien, mener, at han alene står til ansvar over for sig selv.

Han får sin del af arven udbetalt - hvilket signalerer, at han fra nu  betragter sin far som død. Men hvad kommer det ham ved? Han rejser jo. Ud i verden, uafhængig. Også økonomisk. For en tid i hvert fald.

Hvad med hjemmesønnen?

 

4. move: Hjemmesønnen - en anden af de fortabte sønner

Ja, han er et andet eksempel på den fortabte.

- jamen, han har da gjort sin pligt, er blevet hjemme i familiefirmaet, slider og slæber, dag ud og dag ind. Han splittede ikke familien. Eller...

Nej, men han har udviklet sig til en sur, humørforladt, bitter, misundelig, indebrændt, selvretfærdig, pedantisk rad, der vil have, at det skal gå retfærdigt til. Man gør sin pligt og arbejder i sit ansigts sved på marken som den Adam han er.

Så han skal i hvert fald ikke feste, da faderen byder ham ind til fest.

 

5. Move: Nåde går for ret

Det er ikke nemt at være den far. Ihærdigt forsøger han at samle stumperne af sin splittede, samspilsramte familie. Han forsøgte at give dem begge en ny begyndelse. Nåde går for ret. For begge sine to fortabte sønner.

Udesønnen tager han imod med åbne arme, giver ham signetring på finderen som tegn på, at han igen hører til i familien. Og så slagter han ellers fedekalven. NU skal der være fest! Det skal fejres med et ordentligt brag af en fest, at familien nu igen er samlet under hans tag, ved hans bord.

Men sååååå.... bliver hjemmesønnen sur. Her skal nåde ikke gå for ret. Her handler det om pligt! 

Faderen mellem to fortabte sønner! Den ene gået i hundene, den anden gået i marken.

Den ene fortabte sig i sit individ-egoist-projekt. Den anden fortabte sig i sin se-mit-perfekte-liv-facade. To fortabte sønner!

 

6. move: Det er jo mig...

Det er Martha og Maria om igen. Det er Kain og Abel;  Esau og Jakob, det er ude- og hjemmesønnerne, det er dig og mig og vores familier.

Det er enhver, som falder ud af det virkeligt levede liv og de kærlige relationer til vores medmennesker - og Gud. Overladt til os selv er vi fortabte.

 

Og hvad tænker I nu?

Ja, jeg tænker: Gud Fader bevar mig vel!!!

...

Fordi jeg kun alt for godt kan genkende mig selv i begge sønners projekter med sig selv, må jeg bede sådan.

Mit eneste håb: Gud Fader bevar mig vel!

 

(til dialog med menigheden)

 

Til at tænke over:

- Lignelsen skulle måske hellere kaldes: Lignelsen om faderens kærlighed.

- I gammelorientalsk sammenhæng er faderens opførsel forkert.

-  Ære-skam-tænkning i Jesus' samtid; ære som hård valuta, udesønnens overtræk på familiens æreskonto er enormt.

- Status i samfundet: kun giftemodne døtre forlod familien , ergo, er det en skammelig, kvindagtig opførsel af udesønnen.  

- Vi skaber os selv, man ser sig i dag som sin egen skaber: "Jeg skaber bare min egen sunde familie" ( kvinde i P1 program)

- JF Kennedys ord - indsættelsestale: Spørg ikke om hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land.

Omskrivning til: Spørg ikke om, hvad din familie kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for din familie.

- Bær over. Hold ud. Hold af!

 

 

 

 

3. set 2014

Havdrup kirke kl. 11.00

om at fortabe sig

Præludium

Indgangsbøn

Indgangssalme DDS 726:       Gak ud min sjæl (Mel: Alt hvad som fuglevinger fik)

Hilsen                                                                           

Kollekt

Epistel                                 Ef. 2,17-22

Salme DDS 335:                    flammerne er mange

Evangelium                       

Trosbekendelse

Salme  DDS 31:                    Til himlene rækker

Prædiken

bøn

Salme   DDS 487:                Nu fryde sig hver kristen (Mel: gerne Lunderskov)

Nadver        

Salme DDS 217:                   Min Jesus, lad mit hjerte

Kollekt

Velsignelse

Salme DDS 414:                    Den Mægtige finder vi ikke (Mel: gerne ”Som tørstige hjort)

Udgangsbøn

Postludium