Ånden er over os!

 

Glædelig pinse! Ånden er over os!

 

Ånden? Har nogen egentlig set Ånden for nylig?

 Altså Åndernes Ånd, Lysets, kærlighedens og sandhedens Ånd. Guds Ånd.  Hvor er Ånden egentlig?

Ånden selv er usynlig men Åndens virkning er derimod synlig, så mærkbar, at den er til at tage at føle på.

Berusende!!

Man kan jo se på et menneske, om det har ånd. Og det kunne omverdenen også se på disciplene dengang. De brændte af iver. Strømmede over med åndfuld tale. I en sådan grad, at omgivelserne troede de have drukket.

Og ikke helt ved siden af. På latin hedder Ånd nemlig spiritus.

Spiritus Sanctus er Helligånden. Og den var de netop fyldt af.

Åndfuld tale perler og bobler som champagne. Og åndfuld tale beruser!  Når man er sammen med et åndfuldt menneske, så føles det berusende. Et åndfuldt menneske stråler! - og kaster glansen videre på os mindre åndfulde. Det er som om Ånd smitter.

 

Ånden i hverdagslivet

Vi møder ånden mange andre steder også.

Vi møder den som kampånd, kampgejst eller på godt dansk team spirit.  Det er både blandt de 11 mand på et fodboldshold – landshold eller klubhold såvel som lokale old boys.

Og 1. maj i Fælledparken mellem SF og Socialdemokraterne.

 

En stor krop

Om det er fodbold, politik eller gudstjeneste, så er åndens virkning den samme: Nemlig at den kitter os sammen så vi bliver en stor, levende, vibrerende krop, fordi vi får fælles ånde, samme puls.

Jo, Ånd smitter! Ånd får os til at lyse og sætter os i bevægelse.

 

Ånden bevæger

Ånden kaldes også for vivificator, det betyder levendegører på latin. Pinsens Ånd gør os levende, sætter liv i os. Får os hver dag i gang. Derfor lyder ordene også i hver eneste kristen dåb: Genfødt ved Helligånden.

Men tag ikke fejl: Ikke al bevægelse er af ånd. For der er også andre ånder der jager os.

Som moderne mennesker skal vi helst være aktive mennesker og i gang og i bevægelse hele tiden. Det dikterer tidsånden! – som ikke er Guds, for den er uden for tid, evig.

Men ofte ender det i en eksistentiel rastløshed – stress. Gør os til hvileløse mennesker, der omgiver os med konstant flimmer og tomgangs-tv og ditto-lyd.

Og samtidig skal snakke og udtale os om alt –og sende et par sms’er imens. Åndløs snak. Tomgangssnak.

Og hvad værre er, så er det som om, at den åndløshed giver vi videre til vores børn.

 

ADHD-Caroline

Vi er vældigt optaget af at børns omsorg og sikkerhed. De spændes fast i bilen, de dikteres i cykelhjelm og knæbeskyttere, og til at drikke soyamælk til klidgrøden. Alt sammen fint. Men hvad med den åndelige omsorg?

Der er så mange stressede og åndløse børn som aldrig før. Børn, som har svært ved at falde til ro.

 

Nu skal jeg fortælle jer om ADHD-Caroline; et barn, som skulle gå til minikonfirmand.

Den første gang jeg møder hende præsenterer hun sig ikke som de andre børn: Jeg hedder Noah, Jeg hedder Cecilie, jeg hedder Jens og bor lige overfor Brugsen.

 Nej, Caroline siger: Jeg har ADHD og jeg kan ikke sidde stille fordi der altid er uro i mit hoved.

Caroline præsenterede sig først med sin diagnose, dernæst med sit navn.

Mit svar til Caroline var:

Når du kommer her i kirken, så skal du bare se, så bliver det anderledes. Der bliver ro i dit hoved.

 

Og det turde jeg kun sige til hende fordi jeg gennem mange år har set det rigtig mange gange før: At urolige børn falder til ro når de møder kirkens Ånd.

-        Og jeg skal ikke gøre mig klog på disse børn med såkaldte diagnoser, for nogen af jer ved mere end jeg. Jeg kan bare dele med jer, hvad jeg gennem 12 år har set kirken kan gøre for de børn!

Caroline fik ro. Hun kunne pludselig ”holde ud” at sidde helt musestille, f.eks. til andagterne, hvor taletiden er ovre for børn, hvor børn kun skal bruge deres stemmer til at synge med og bede i kor med.

Andagter, hvori også indgår en lang stillestund. Intet problem!

Jeg vidste det!!! For her er der en helt anden Ånd. En ånd som ikke jager nogen, hverken børn eller voksne.

 

Gid man ville indføre timer i ånd på skoleskemaet. Give børn lov til at holde mund, samle tankerne.

Og lade de eneste ord være dem, der kommer når man synger sammen. I samme ånd, der giver samme rolige puls.

 

En djævelsk ånd

Men hvordan kender man forskel på den rette ånd og den ånd, der er af det onde?

 

Sidstnævnte ånd sætter sig igennem med Djævelens vold og magt, den ånd, giver os storhedsvanvid.

Det kender I fra historien om Babelstårnet: Tårnbyggerne havde et projekt, der skulle forbinde himmel og jord nedefra og op. De ville gøre en forskel, skaffe sig berømmelse og et navn. Men Gud vidste, at det ville være mere end de kunne magte og derfor lod han den babelske sprogforvirring sprede dem.

Det er nemlig himlen, der kommer til jorden. Ikke omvendt.  Det er Gud, der kommer til os. Det fejrer vi til jul.

Og det fejrer vi til Pinse hvor Gud sender sin Ånd til os, for at fylde os med alt godt.

Og vi skal ikke gøre os andre anstrengelser end at tage imod.

 

Den rette Ånd

Den rette ånd kendes på, at den skaber nærvær. Åndsnærværelse. Og med åndsnærværelse følger en helt egen ro og fred i sindet. Det er Guds nærvær i os.

Tænk på modsætningen, det åndsfraværende menneske, som går ind i sig selv, er adspredt og uopmærksom.

Det åndsfraværende menneske er gået i livs-eksil, livs-dvale.

For det er en dødelignende tilstand, livløs. Og afvisende.

Børn fatter med det samme om en voksen er åndsfraværende.

Lad dig fylde af ånd

Vores helligdage og højhelligdage er skabt for at give os mulighed for at tanke Ånd. Tag en dyb indånding og mærk hvordan livet fornyes og vender tilbage til dig. Ånden gør os nærværende og udadvendt. Lyslevende!

Vi ser igen hinanden. I nyt lys.

Fyldt af Guds Ånd og fyldt af fred.

Min fred giver jeg jer!”, siger Jesus.  

Derpå kendes Ånden og sådan taler den åndfulde.

Fred være med dig!

 

Kom, Helligånd!

 

Som vinden, der blæser

Hvad er Ånd- Helligånd? Har nogen nogensinde set Helligånden?

Har nogen nogensinde set kærligheden med det blotte øje? Nej, vel. Men vi har mærket den. Kærligheden og Helligånden har det tilfælles at man ikke kan se dem med det blotte øje, ligesom man heller ikke kan se vinden med det blotte øje men kun mærke vindens virkning.

Mærk vinden. Hør vinden når den suser i træerne.

Guds Ånd, vores livsånde

Helligånd er Guds Ånd. Den er hellig fordi den kommer fra Gud og fra Jesus. 

Dengang Gud formede sit menneske da sluttede han med at blæse sin livsånde ind i det. Livsånden er alt det, der gør et menneske levende. Og det er den ånde, Guds livsånde, der går tilbage til Gud igen når et menneske dør. 

Det er det som det betyder når vi – hver gang et menneske bliver døbt – siger: Genfødt ved Helligånden. 

I dåben lover Jesus os også at han vil være med os alle dage, indtil verdens ende. Vi skal aldrig være alene for vi har Guds Hellige Ånd med os, betyder det. 

Og nu skal I høre hvordan vi ved det og hvordan det skete allerførste gang.

Guds Ånd, vores kraft og styrke (vivificator)

Nu skal I bare høre:

Efter at Jesus var stået op af graven så alle nu ikke længere skulle være i tvivl om at Gud er stærkere end døden, da var han her på jorden i 40 dage sammen med sine venner. Han fortalte dem, at de skulle tro på Gud og leve et godt liv. 

Men han vidste også, at han skulle være i Himlen hos sin Far og derfor snart måtte forlade sine venner. 

”Snart vil jeg forlade Jer”. 

Disciplene kikkede forskrækket på hinanden. Nej, altså. Ville han nu forlade dem igen lige som Langfredag? 

Jesus så, at de blev kede af det og sagde:

 ”Vær ikke kede af det, for jeg vil ikke være væk fra jer.  Jeg

lover jer, at jeg alligevel altid vil være lige så tæt på jer som luften I ånder ind!”

Hvordan det? spurgte de hinanden. Det lød mærkeligt. Men også rigtig dejligt, altid at kunne have Jesus helt tæt på. 

Nu skal I døbes med Helligånd og ikke bare med vand. Guds Hellige Ånd vil give jer ekstra kræfter til at gøre alt det, som jeg har lært jer I skal gøre”

Disciplene huskede, at Jesus havde lært dem, at de skulle bruge deres føddertil at gå derhen hvor nogen havde brug for dem. Og de skulle bruge deres hændertil at gøre gode og kærlige gerninger.

Helligånden vil hjælpe jer med at huske det hele, for nu skal I gå ud i verden og fortælle om mig.

Tag ind til Jerusalem og vent på Helligånden der.

Og da han havde sagt det, blev han løftet op til himlen og

de kunne ikke mere se ham.

Disciplene gjorde som Jesus havde sagt og det blev Pinsemorgen, 50 dage efter påske.

Og pludselig skete der noget mærkeligt.

Der kom et kraftigt vindstød fra himlen, og pludselig var der tunger af ild, der satte sig på dem. De blev fyldt af Helligånd, og begyndte at tale på alle mulige sprog. De brændte af iver for at komme ud og fortælle om alt det Jesus havde lært dem. 

Andre hørte også denne lyd og hørte, at disciplene tale på mange sprog.

Folk sagde til hinanden: ”De har drukket for meget vin. De er nok fulde.”

Men Peter trådte frem og sagde:”Vi er ikke fulde, det er jo morgen endnu.

Det, der er sket, er noget, som står i bibelen og som Jesus har fortalt:

Gud vil give mennesker del i sin hellige ånd, så vi kan tro.”

 

Pinse er også kirkens fødselsdag. 

Den første pinsedag blev over 3000 mennesker døbt.

I vindstødet og ildtungerne lød det til dem dengang 

og nu til os:

Jesus og hans kirke er for alle!

Du, som går ud fra den levende Gud
Mel.: Melchior Franck 1628 / Thomas Laub 1902
Christian Barnekow 1858
 
Du, som går ud fra den levende Gud,
åndernes Ånd i det høje!
Menneskens køn mod Guds enbårne Søn
stridende står dig for øje,
men af din nåde, o, bliv dog her!
Natten er skummel, og den er nær.

 

Tunger af ild og dog prædiken mild
giv dem, du salver og sender!
Saligheds ord i apostlenes spor
vandre til jorderigs ender,
så ingen menneskefod har rørt
pletten, hvor ikke dets røst blev hørt!

 

Glæde og lys med dem komme til bys,
blomstre lad muld, hvor de træde!
Styrke og mod bringe svaghed på fod,
trøst finde alle, som græde!
Ved evangeliets milde røst
miskundhed vågne i hvert et bryst!

 

Skin over vang som en morgen med sang,
morgen i maj, når det grønnes!
Lifligheds magt gøre dorskhed opvakt,
så på Guds nåde der skønnes!
Tonerne dybe i gry og kvæld
røre selv hjertet så hårdt som fjeld!

 

Pinselig dåb til Guds herligheds håb
folkefærd alle genføde!
Tale og skrift om vor frelsers bedrift
blomstre som roserne røde!
Livstræet skyde af korsets rod!
Smage lad alle, vor drot er god!

 

Saligheds fryd for Genløserens dyd
times lad mennesker alle!
Faderens råd og den Helligånds dåd
sammen i Frelseren falde,
så af det hele, som Gud har skabt,
går kun fortabelsens æt fortabt!
 
 
James Montgomery 1823.
N.F.S. Grundtvig 1837.