håb

skyld

bånd

 

forsoning

     

 tilgivelse

                        skam

 

        Ånd

Sorg 

Første- og andenrangs-sorg?

Sorg er i øjeblikket emnet i en række debatter her på mediet. Det er godt! Vi er så dårlige til at tackle mødet med en sørgende, så lad os endelig tale om det. Der er mange indgangsvinkler. Jeg griber fat i en af dem:

 Vi skal passe på, at vi ikke skaber et sorghierarki, hvor vi gør nogen typer af sorg større, vigtigere eller finere end andre typer.

I sjælesorgen taler vi om sekundær sorg eller andenrangssorg ved den type tab, som ikke får omverdenens store sympati, anerkendelse, opmærksomhed eller forståelse.

Fx når den gamle enke, der mister sin mand efter 67 års ægteskab mødes med et: "jamen, I har da haft så mange år sammen!" Ja, netop! Derfor kan det være nærmest uoverkommeligt at leve videre uden den anden. Og have udsigt til en flytning oveni det hele.

Eller den tavse, tabuiserede og skamfulde sorg, der kan være hos bl.a. selvmordsefterladte eller hos amputerede familier; en sorg, der slet ikke kommer frem, men bæres i ensomhed, skjult som en undergrunds-sorg fordi den ties ihjel fra alle kanter.

Eller sorg, der grines lidt ad: når granvoksne mister gamle forældre og oplever dyb dorg.

Eller som det ses, når man i nogle sogne "gør forskel" på dødsfald ved fx at holde en særlig Allehelgensgudstjeneste for efterladte ved spædbarns død.

Jeg sporer en tendens til at vi tænker: jo mindre/yngre, jo værre.

Har man siddet hos mødre/fædre, der har mistet granvoksne børn, vil man vide, at sådan hænger tingene ikke sammen. Her går et langt fællesliv i også graven med deres børn. 

Eller når kirken opsætter bænke på kirkegården ud for særligt udvalgte grave.

"Hvad med mig?" spurgte en gammel enke mig engang. "Hvorfor sætter kirken ikke en bænk op foran min mands gravsted? Jeg kunne nok trænge til at sidde ned også!" Tja! Lige hvad jeg også tænkte.

Vi må gøre os alle anstrengelser for at holde os fri af en graduering af den slags. Derimod kan vi tale om sorg i forhold til intensitet og udstrækning. Men det er en anden snak.

Dette lille indslag er tilegnet dig, der er en af de "underkendte" sørgende.

 

sorg

savn

 

      vemod

 

vrede                                  

forandring

                glæde

omsorg                                                      tro                            ære 

taknemmelighed

 

Kristus