I forhold til Biblen, hvorfor er det så vigtigt at der findes en dommedag? Og at der skal være et nyt rige i form af gudsherredømme, hvor gud skal leve blandt mennesker?

Mvh Sara

 

Kære Sara

Tak for dit spørgsmål om dommedag. Der er lavet mange skræmmende film om dommedag, der har været med til at sætte et skræmmebillede af dommens dag i mange og få dem til at tro det værste.

Vi mennesker står foran vores egen død og verdens ende, dvs. vi står foran dommedag hvor Jesus skal komme igen for at rette op på alt det som vi har brudt ned og ødelagt ( Matt. 24, 27 ff.) Tiden op til kaldes for ”de sidste tider”. Det er beskrevet i Det Ny Testamente som en tid der vil være fyldt med angst, ondskab, forfølgelser, naturkatastrofer og meget andet, der er ødelæggende for mennesker og den verden vi lever i (Læs fx Luk. 21 ff.).  Vi får til sidst ødelagt så meget af Guds skaberværk at der vil være brug for en helt ny begyndelse. Den tiltagende ødelæggelse er ikke bare forstemmende men den er samtidigt et tegn på, at det nye er på vej, Guds rige. Det gamle må ophøre for at det nye kan begynde.  

Hvis vi mennesker havde levet som Gud ønskede det, ville jorden have været et paradis. Det har vi ikke og derfor beder vi som vi gør i Fadervor komme dit rige. Det er ønsket om, at Gud vil gøre alting nyt igen, genoprejse den faldne, genoprette det ødelagte. Der skal blive en ny himmel og en ny jord ( Joh. Åb. 21). Den dag vil det være som paradis igen.

Vi mennesker lever nok i og under verdens vold og magt, hvor det til tider kan virke som om vi kigger direkte ned i den gabende afgrund men vi lever også under Guds kærlighed (matt. 20, 28 og Joh. 3,16) . Det skal den kristne holde godt fast i. Derfor trækker Gud os på den yderste dag fri og ind til et liv bagom denne verden, som så får lov til at gå under. I mellemtiden, de sidste tider, skal vi holde ud og holde godt fast i det Jesus har givet os at holde fast ved, når fx angsten for dommedag tager over, nemlig at vi skal tro på det han siger. Han siger bl.a. :”frygt ikke, tro kun”. 

Hvad så med dommen? Vi siger i vores trosbekendelse, at Jesus sidder ved Guds højre hånd, hvorfra han skal komme og dømme både levende og døde (2. Tim 4) . Vores bevidsthed om både vores egen død og dommedag skulle gerne påvirke vores liv på den gode måde, for Gud har ikke skabt os til at leve i angst. Når vi ved, at livet en dag får ende, ved vi også, at det er nu det er nødvendigt at gøre sig umage med det. Vi må ikke fortvivle og give op, når det ser sort ud omkring eller i os.   

I mit arbejde prøver jeg altid at gøre mig umage og løse opgaverne så godt som jeg overhovedet formår, så jeg kan aflevere det bedst  mulige stykke arbejde til min arbejdsgiver. Vi er Guds medarbejdere i denne verden og dette liv. En dag går det hele tilbage til Gud, og den dag, hvor vi skal stå ansigt til ansigt med Gud, skulle vi gerne kunne sige, at vi gjorde det så godt vi overhovedet formåede.

Personligt er det ikke en dag jeg frygter men mere en dag jeg glæder mig til. Vel vidende, at der vil være meget jeg har gjort, som jeg med mine egne ord hverken kan forklare og forsvare. Men det frygter jeg heller ikke, for jeg vil holde Jesus fast på, at han har lovet at være med mig alle dage (Matt. kap. 28). Jesus vil derfor være som en advokat for mig og forklare og forsvare mig.

Både i dåben og i nadveren har vi Jesus’ løfte om at han vil være med os i liv og død og at vi har syndernes forladelse; det er den tro vi holder fast ved som kristne.

Indtil dommedag skal vi bruge vores liv på at holde fast i troen og leve som troende selvom det ser sort ud i verden. Forude venter en ny verden, et nyt Jerusalem, uden ondskab, gråd og sorg. (Joh. Åb. 21, 4), en verden, hvor kærligheden vil leve iblandt os i form af Gud selv.