k√łnsteologi

 

For at forstå det bibelske univers og dermed teksterne, må man kende til datidens forståelse af køn.

Faktisk betyder kristendommen en ny befrielse for kvinder men traditionen har læst noget andet ind i teksterne.

At kvinder skal tie i forsamlinger er lige til 1948 blevet brugt til at holde kvinder væk fra prædikestolen.

At Adam møder Eva er blevet tolket som bibelsk begrundelse for den heteroseksuelle, hvide mands kernefamiliestruktur.

Men hvor går (køns-) grænsen? Hvor "queer" kan vi forstå Gud? Er Gud ikke meget mere end hvad vi i vores vildeste fantasi kan forestille os? Er det iøvrigt os, der sætter grænserne for hvad Gud kan tåle og acceptere?

Hvis vi tror - som vi prædiker! - at vi har en levende Gud, der går med os i historien, så må vi ogå tro, og stole fuldt og fast på, at Gud også kommer helt ud i krogene; der hvor alle de skæve eksistenser lever, ofte "udstødt" af det gode selskab.

Det var her Vor Herre selv gik ud. Ud til skæve, syge, udstødte, børn og kvinder.

Og netop DERFOR frygter jeg ikke, men ser fortrøstningsfuldt på fremtiden og spørgsmålet om hvor vidt kirken kan rumme et nyt og inkluderende vielsesritual. Så længe det er Jesu Kristi kirke kan den netop tåle og udholde alt.  Fordi den tror alt og håber alt. For størst er kærligheden.