Kend kirkeåret

Forfastetiden

 

 

 

Forfastetid

 

Efter Helligtrekongerstiden følger de tre søndage Septuagesima søndag, Seksagesima søndag og Quinquagesima (Fastelavnssøndag ). Det betyder hhv. 70., 60. og 50. dag. Disse tal betegner nedtællingen til påske. Ikke i præcise tal men i runde ordenstal. 

Den egentlige fasteperiode er kun på 40 dage, men fordi påsken er vores største højtid, har dens fasteperiode fået sin engen optakt, nemlig disse søndage. En alvor begynder så småt at indfinde sig i gudstjenesten. Det vil afspejle sig i både salmer og liturgi. Ingen Gloria, og intet Halleluja nu og salmer, der er mere mørke i tonen. 

Vi går nu ind i en troens kamptid. En tid til at kæmpe opmærksomt for at troen kan få gode vækstbetingelser i én. Det høres af alle bibelteksterne, der læses i gudstjenesten. Fra gammel tid har det hørt med til forfastetiden, at man skulle høre beretningerne  Adam, Noa og Abraham og hvordan Gud slutter pagt med dem alle.

Septuaginta, der betyder 70, refererer symbolsk til de 70 år som Israel var i fangeskab i Babylon. Vi kristne er det ny Israel, det ny Guds folk, og vi har med Jesus erhvervet os arveret til Guds rige. Evangelieteksten til denne søndag handler om at de sidst ankomne får det samme i løn som de først ankomne - men alle får som Gud har lovet dem! Det er aldrig for sent. (Arbejderne i vingården, Matt. 20, 1-16). Det kan være hårdt arbejde at kæmpe for troen. Den skal investeres og blive større (De betroede talenter Matt. 25, 14-31). Var der nogen der vidste det, var det apostlen Paulus. 

Søndag Seksagesima var tidligere dedikeret som Paulusdag. Denne søndag er Evangeliet teksten om bondemanden, der rundhåndet strør ordet ud overalt.(Mark. 4,1-9). Vækstbilledet er tydeligt. Nogen kommer til tro, når de hører Guds ord, og deres tro vokser. Hos andre  sår ordet nok tro  men den får svære vækstbetingelser og kvæles til sidst. Atter andre hører men troen vokser ikke frem hos dem. Bondemanden er selvfølgelig Gud selv og sæden er Guds Ord, dvs. Jesus. Men da Paulus er en ihærdig efterfølger, der "gør ligeså" (jeg refererer her til dåbsbefalingen Matt. 28), kunne det være ham, der sår såvel som det er en opgave for enhver af os døbte Guds folk.

Søndag Quinquagesima, Fastelavnssøndag, er den sidste af forfastens søndage. Nu nærmer vi os den nye pagt. I Danmark har det været tradition siden 1537, at vi som Guds menighed skal høre om Jesus' dåb denne søndag. Nu er han - og vi - rustet til vandringen mod Jerusalem, vandring mod vores egen død. Og opstandelse. 

Fastetiden er derfor som en vandringstid, hvor vi går gennem ørkenland op mod Jerusalem mod døden. Men kommer ellers påskemorgen! Mere om både fastetiden og påske sidenhen. 

Forfaste er således at forberede sig på fastetiden, hvor der skal luges ud i alt det, der står i vejen eller forhindrer vores tro i at vokse og folde sig ud.

 

Rigtig god forfaste!