Meget mere under overfladen

Læs: Matt. 2, 1-12

 

Julebilleder på de sociale medier

På intet tidspunkt af året er der så mange næsten ens billeder på de sociale medier som ved juletid. Det er billeder af juletræer og billeder af familiens børn og voksne i nissehuer og fint tøj, måske siddende i sofaen til årets fællesfoto. Personligt holder jeg meget af at se disse billeder fra nære som fjerne. Og det gør jeg fordi de er som små ikoner. 

 

Ikoner

Ikon betyder billede. Men en ikon er ikke et hvilket som helst billede. Det er et billede, som rummer en større betydning end det, som billedets ydre viser og det som øjet ser. Der gemmer sig et større budskab under overfladen.  

 

Stalden som ikon

I dag har vi også en meget velkendt ikon: Stalden i Betlehem, der får besøg af de tre vise mænd eller hellige tre konger - som var rejst så hjertensglade af sted. Først var de fattige og enfoldige hyrder kommet og nu ankommer de rige og vise. Billedet zoomer ud fra julenats nærbillede af jesusbarnet i krybben. Nu eksponerer det rig som fattig, enfoldig som viis. Hvad mon de ventede at se? Til hyrderne lød det: I dag er en frelser født jer. Og så finder de et spædbarn. De Tre Vise mænd drager ud fra hvert sit sted ud for at finde en konge. Og hvad finder de? Et spædbarn i en stald. 

 

De tre vise

De Tre Vise havde været godt beskæftiget med hvert deres, da tegnet havde vist sig for dem. En stjerne på himlen. Ikonisk lyste den for dem. De så, at det var meget mere end en stjerne på himlen. 

Om den virkelig stod på nattehimlen blandt mange andre stjerner eller om den tegnede sig for deres indre blik, er ikke til at sige. Men ingen af dem var i tvivl om det, den forkyndte for dem. Stjernen kaldte dem ud. Ligesom Matthæus, der beretter alt dette, selv blev kaldt på og valgte at følge kaldet, forlader De Tre Vise også den velkendte hjemegn og fortrolige dagligdag. De fornemmer, at der er mere i vente til dem. De fornemmer at de er på vej til at møde en konge større end nogen anden. Stjernen leder dem til Jerusalem, hvilket synes meget fornuftigt, da det er magtens højborg. De beder om at få foretræde for kongen. Her møder dem noget af en skuffelse i skikkelse af en gammel, afdanket Herodes. Da ved de samstemmende, at ham kan det ikke være. Der mangler noget, lyset.  Herodes bliver forfærdet, da han hører de tre vise mænd fortælle, at der er tegn i sol, måne og stjerner på, at en ny konge netop er født. Og jo, da Herodes sammenkalder sine rådgivere, kan de bekræfte, at der er et enkelt sted i Mikas Bog, der beretter noget, der understøtter deres ord. I så fald skulle det være sket i byen Betlehem ifølge skrifterne.

Hmm…

Ude igen tændes stjernen på ny for De Tre Vises blik. Og inden længe står de ved en lille undseelig stald i Betlehem. Her?... Ikke et sted de selv ville have fundet på at lede efter en konge. Men… stjernestrålerne lyser som aldrig før. Og på forunderlig vis kan de se bagom den lukkede dør. Da ved de, at de er fremme. Synet der møder dem derinde vil for altid stå for deres blik. Alt er meget mere end de ventede. Og mere til. Ligesom med ikonen er der en større virkelighed på færde. Stalden er forandret til et kongeslot, ja til endnu mere end det: Den er himmel på jord. Spædbarnet er kongen selv, ja mere end det: Messias. Billedet er så meget mere, at det den dag i dag tegner sig for mennesker, som det tegnede sig for De Tre Vise. 

 

Billedet til os

Billedet har både højde, dybde, vidde og det ser tilbage på os, når vi betragter det. Det spejler os og vores liv. På ikonisk vis. Det lærer os, at der er så meget mere at se under overfladen. Det viser os, at i det mindste menneske kan gemme sig en konge. I ethvert menneske gemmer sig nemlig en gnist af gudbilledlighed. Det er den gnist af Gud selv i ossom ikonen spejler og kaster tilbage til os. Gennem den lille i krybben, Vor Herre, kan vi se det merei hinanden. Guds herlighed bliver menneskers værdighed. Vi ved det godt. For vi opdager det hver gang vi vover at stå ansigt til ansigt med os selv og hinanden: Jo… der er virkelig mere end vi først troede!

 

Vores egne små Betlehem

Det er derfor at vi lægger vores julebilleder ud på de sociale medier. Vi vil gerne vise, at der er mere. For vores Insta- og Facebookbilleder har rod i julens hellige ikon, stalden i Betlehem, der kaster sin hellighed ind over vores små ikoner, og forandrer vores hjem til små Betlehem, hvor Vor Herre lader sig føde. Det hellige billede fortæller os en dyb sandhed om os selv og hinanden og om Gud. Det er ikke arkæologiske, astronomiske eller andre videnskabelige fakta, der fortæller os den sandhed, som ikonen fortæller. Hvor vidt det er fakta i historisk, videnskabelig forstand betyder ingenting. Det, der virkeligbetyder noget, er det, som billedet gør ved os; det, som billedet efterlader hos os hver især, når vi betragter sceneriet gennem vores eget levede livs tårer og latter, og opdager de svar ikonen sender tilbage til os.  Det betyder alt. Her er en dyb sandhed om vores værdighed. Da falder man på knæ ved barnet med alt hvad man bærer med sig, ligesom De Tre Vise gjorde det. Da er der ingen vej tilbage. Kun frem. 

Den, der har erfaret den hellighed, og opholdt sig lige der midt i stalden i Betlehem, ved, at man ikke kan vende tilbage ad den vej man kom ad. At møde Kristus forandrer alt og de gamle kort og vejvisere duer ikke længere. De tre vise mænd vidste også, at vejen hjem ikke gik via Jerusalem igen.Selvom stjernen ikke længere stod på himlen i morgengryet, så stod nu vejen hjem for deres blik, tydeligere end noget andet.

Det er ikke bare hyrderne og De Tre Vise, der står i den ikoniske stald. Du og jeg står der også. 

Amen!