Bekymret? 

Fra tid til anden finder vi alle anledning til at bekymre os. Denne lille meditation er til dig, der lige nu er tynget af bekymringer.

Læs teksten langsomt.

Lad ordene synke ind.

Hvis du standser et bestemt sted, bliv da stående og "tyg drøv" på ordene. Så er de nemlig særlig talt til dig af Gud. 

Brug så lang tid eller kort tid som du finder nødvendigt. 

Fred være med dig!

Herren er min hyrde!

 

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød!
Han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand. Herren er min hyrde!

Stilhed!

 

Herren er min hyrde! Han giver mig kraft på ny. Jeg lider ingen nød!

Stilhed! 

 

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød!
Han leder mig ad rette stier, så
selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt. Herren er min hyrde!

Stilhed! 


Herren er min stok og min stav, Herren er min trøst! Jeg lider ingen nød. Han giver mig kraft på ny. 

Stilhed!

 

Herren er min hyrde! Du dækker bord for mig
for øjnene af mine fjender. Mit bæger er fyldt til overflod. Jeg lider ingen nød for Herren er min hyrde!

Stilhed! 


Du salver mit hoved med olie,
Godhed og troskab følger mig. Så længe jeg lever, er du min hyrde. Jeg lider ingen nød. 

Stilhed!

 

Herrren er min hyrde og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.

Alle mine dage er Herren min hyrde. Han giver mig kraft på ny. Jeg lider ingen nød!  

 

 
 
 
 
 
 
  • Fra Skumringsstund i Havdrup Kirke

denne gang for børn og voksne

 

Nåde være med Jer og fred fra Gud vor far og Herren Jesus Kristus!

Musik

Læsning:

Jesus fortæller: Der var en hyrde, der havde 100 får. En dag manglede der ét.Han efterlod de andre i staldens tryghed for at begive sig ud at lede efter det får der var blevet væk. Han ledte i vejgrøfter og i krat. Han lyste bag buske og i klippesprækker. Han gik og han gik til han tilsidst fandt sit fortabte og udmattede får. Han løftede det op på sine skuldre og bar det hele vejen hjem til den lune stald, hvor de andre får ventede. Så kaldte han sine venner og naboer sammen: Kom og lad os feste. Jeg har fundet mit får igen, som ellers var blevet væk.

Musik

Reflektion

vi kender alle sammen - børn og voksne - til det at blive væk, tror jeg. Måske har man som barn prøvet at blive væk fra sine forældre. Det er ikke sjovt. Man bliver både ked af det og bange.Da jeg var barn blev jeg væk fra mine forældre ved en stor byfest og måtte vente på politistationen til de fandt mig igen.

Som voksen er det ikke længere så skræmmende at blive væk sådan i fysisk forstand.Her kender vi det fra en helt anden vinkel. Kærligheden kan være blevet væk fra en. Og dermed er man blevet væk fra livet selv.Der sidder man i mørket og føler sig glemt og forladt. Overset og forbigået.Ensom og alene.Kender du det?

Jeg har oplevet i lange perioder af mit liv at føle mig fortabt, glemt og overladt til mig selv.Forladt of Gud og hvermand.Måske kender du det også? Det er som om du pludselig farer vild i livet.Du kan ikke finde hjem. Eller finde dig selv.

"Jeg er fortabt!"

 

Nej, du er ikke fortabt. Nej, du er ikke glemt og forladt. Gud er på vej ud for at finde dig. Gud er som den gode hyrde, der går ud og leder efter hver eneste, der er blevet væk.Gud går dig i møde med sit evige Lys og giver ikke op før han har fundet dig.

Musik: Amazing Grace

Læsning: Salme 23 (m underlægning af "Amazing grace")

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, 

han lader mig ligge i grønne enge,

han leder mig til det stille vand.

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød!

Han giver mig kraft på ny,

han leder mig ad rette stier

for sit navns skyld. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød!

Selv om jeg går i mørkets dal,

frygter jeg intet ondt, for Herren er min hyrde.

Du er hos mig,

din stok og din stav er min trøst.Herren er min hyrde!

Du dækker bord for mig

for øjnene af mine fjender.

Du salver mit hoved med olie,

mit bæger er fyldt til overflod. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,

Godhed og troskab følger mig,

så længe jeg lever er Herren min hyrde

og jeg skal bo i Herrens hus

alle mine dage.

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød!

Stilhed

Bøn

O Gud hør vor bøn

Herre, vi takker dig for at du kommer os i møde med din forunderlige nåde.Jeg takker dig for, at du aldrig bliver træt af at lede efter mig, selvom jeg ofte falder i samme grøft og går ind i de samme blindgyder. Herre, du er min hyrde.

Stilhed

Velsignelse: 

Herren velsigne dig og bevare dig

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig

Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!

Amen! 

 

 

På vandring.

Altid en buket at plukke.