Kære web-menighed

Vi vil ønske hver og en en rigtigt glædelig jul og takke for, at I har flulgt vores adventskalender.

I nat er en frelser født jer. Han er Kristus, Herren!

Guds fred!

Juleaftens prædiken, Boholte kirke, Køge provsti

 

Når julen os mon?

 

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen!

Kan I høre det? Kan i fornemme det? Det dirrer og sitrer hele vejen rundt omkring os. Af forventning. Men også af nervøsitet. Når vi nu det hele? Har vi mon nået det hele i tide?  Julen kommer jo bare helt af sig selv igen og igen, år efter år. Om vi vil det eller ej. Når vi det i tide? Sådan har Maria og Josef også tænkt, da de begav sig på vej til Betlehem. Når vi frem inden fødslen? De nåede ikke tilbage til Nazaret, men de nåede til Betlehem.

Hør lige Evangeliet igen: Og mens de var dér kom tiden, står der. Det blev tid til at Maria skulle føde. Ikke som hun havde forestillet sig. En stald blev fødestue, en krybbe blev barneseng. Maria nåede det ikke, tænker vi måske. Men Gud havde udtænkt det anderledes. Guds timing er ofte anderledes end hvad vi tænker os og kunne ønske os. Derfor kommer Jesusbarnet præcist til tiden. Og får julen i hus. Guds tid går ikke, den kommer altid.

Bare vi så ville passe på ikke at spænde ben for det hele, som når vi selv vil bestemme alt og hvornår og hvordan tingene og livet skal forløbe. Vi planlægger som aldrig før; alt det vi vil nå i hverdagen, i ferien, i karrieren, i livet. Langt ud i fremtiden planlægger vi.  Vi går til coach, der spørger: hvor vil du gerne være med dit liv om 30 år? Som om det var op til os at bestemme det! Vi er ikke en øde ø men hænger sammen på kryds og tværs af mangt og meget.

Evangeliets ord gælder også vores liv: Og mens de var dér - lige midt i livet, lige ved at nå frem som planlagt, lige godt i gang - kom tiden til noget nyt. Men ikke altid som vi planlagde livet. Lige dér skete det, at ægtefællen fandt en anden, at fyring bremsede karrieren, at sygdom satte en stopper for livet. Vi gik og troede, at vi skulle blive gamle sammen, at vi skulle blive chefer, at vi skulle blive 100 år. Men vi nåede det ikke.

Vi ved aldrig hvilke tider vi går i møde. Så lad være med at imødegå tiden. Lad derimod tiden komme til jer. Det er Evangeliets pointe. Guds tid er cirkulær. Den kommer os i møde igen og igen. Guds tid går ikke. Den kommer. Den kommer med glimt fra evigheden. Derfor handler det ikke om, hvad vi når, men hvad der når os.

Julen er som en tidsmaskine, der på godt og ondt fører os tilbage til alle de mange tidligere jul vi har fejret. Juleaftner, hvor alt var som vi kunne ønske os. Og mere til, når huset henlå i en duft af gran, andesteg og appelsiner med nelliker stukket i. Og unge og gamle i kærlig krans sang julesalmer. Her havde julen nået os.

For andre minder det blot om hvad julen burde have været, men aldrig blev. Dem, der hele livet har følt sig som den lille pige med svovlstikkerne, at man kikkede ind ad andre folks vinduer og blot var tilskuer til julen.

Jeg ved også, at hos nogen af jer, er der i år en tom stol. Og derfor er julen fyldt af vemod, savn og melankoli, så bittersød, at den næsten kan smages. Vi er mange, der har den tomme stol med ind i julen. Det er minderne om alle dem der engang var hos os, men som nu ikke længere er her. På en måde er de med os, for de forlader aldrig vores minder. Hos mig hænger deres portrætter også i små billedrammer på juletræet. Julesorg vil altid leve side om side med juleglæde. Men jo kun fordi kærligheden nåede os.

Julens tidsmaskine katapulter også nogle ud i fremtiden: Næste år skal det ikke gentage sig, at … Eller atter andre glæder sig til fremtidens jul, fordi der nu er kommet nye medlemmer til familien at glæde sig over. Jo, julen er en sand tidsmaskine.

Men uanset hvem vi er, hvordan vi har det, hvad vi laver og hvor vi skal være til jul, da har vi alle sammen mulighed for at julen når os.  For det handler ikke om hvor vidt ens svigerinde nu gør som ”vi plejer i vores familie”, om onkel igen får lidt for meget, om gaverne er af den slags man lige havde kunnet tænke sig, om sovsen er for tynd. At alt er perfekt og klapper som det skal og om vi alle er samlet. Det er ikke det, der for alvor får julens mysterium til at nå os, får himlen til at berøre vores liv.

For Maria og Josef var det alt andet end perfekt og ideelt. Kejseren havde dikteret dem af sted hjemmefra. Værsågod, en rejse på 175 km syd på, på æselryg og Maria højgravid. Så ankommer de til Josefs hjemby, men se om hans egne havde plads til ham og hans forlovede. Maria fødte sin søn mellem stude og hønsemøg. Og Josef kunne bare se til og ønskede, at han kunne have budt Maria noget bedre. Men ved I hvad, Gud var der alligevel. Midt i det helt. Gud nåede dem.  Den nat åbnede Gud himlen over dem. For tiden var inde, Guds hellige tid kom til verden. Og en stjerne uden mage blev sat på himlen som tegn.  Det betød for den lille familie, at freden nåede, glæden nåede dem midt i smerten, og kærligheden nåede dem så sandelig. Julen nåede dem. Evighed på jord.

Sådan skal himlen åbne sig for enhver, der lader tiden komme til sig og tager ophold i Guds evige nu i stedet for at forsøge at nå det hele. Enhver af os, der beder Gud om at tage os med ind i julen, skal komme med ind i julen. Det er Evangeliets ord og det er gaven til enhver som vil have den. Julen kan nå os. Den, der kan blive sjælsstille, vil, som hyrderne på marken opleve, at himlen åbner sig også for ham eller hende julenat. Og for en stund vil vi igen kunne nå sammen med alle dem vi ellers må undvære i vores liv. Himlen er åben. Evigheden når os. Den tomme stol er ikke længere tom, for Kristus har taget plads i den. Glæden har gæstet julesorgen.

----

Til midnat, når huset henligger i julenats helt særlige stilhed, vil jeg selv sætte mig med resterne af portvin og marcipan og mindes alt det, der nåede mig gennem dem, hvis portrætter hænger på mit juletræ. Jeg vil takke for dem, og skåle i deres retning mod den åbne himmel. Her når vi alle hinanden.  Og så vil jeg lytte til julens velsignede bud en gang til. Lade Juleevangeliet forkynde godt nyt også til mig:

I nat er en frelser født dig. Han er Kristus, Herren.

Himlen er åben, julen har nået dig!

Rigtig glædelig jul!

Amen!

 

 

Lad os med apostlen Paulus ønske for hinanden:

At Jesus Kristus vil sørge godt for os!

at Gud vil elske os og

at Helligånden vil lade os leve i det kristne fællesskab.

 

I dag kunne du: 

 

- takke Gud og

- takke nære og kære og

- takke for at du er dig!

Læs juleevangeliet her: Luk. kap. 2

0 kommentar(er)

Skjul kommentarer