Velkommen til!

Sæt dig ned en stund, kære læser.

Lad roen og hvilen indfinde sig;

bliv langsom!

meditation

Lectio divina: 

 

Lectio Divina er er meget gammel metode at læse bibel på. Det er en hellig læsning af en bibelsk tekst, som du selv vælger dig. 

 

Indledende bøn:                                                                   

Begynd med at bede en af følgende eller med egne ord:  

1) Herre Jesus Kristus, lær mig at lytte til hvad du vil fortælle mig gennem dit ord.

2) Herre Jesus Kristus! Du står her foran mig og du er også bag mig. Du er på min højre side og du er på min venstre side. Du er over mig og du er under mig. Du omgiver mig på alle sider. Du bor i mit hjerte for jeg er elsket af dig. 

 

1. Lectio: Læs teksten og lær den at kende     LÆSNING: Vælg en tekst, fx. fra listen her tv. Læs teksten langsomt.  Læs den 3 gange eller flere. Lyt med åbent sind. Lev dig ind i teksten. og fornem den indefra. 

 

2. Meditatio: Lad teksten synke ind. Hvad siger Gud til dig igennem teksten?
MEDITATION: Læg teksten til side. Brug dine sanser (se, hør, mærk, lugt, føl og fornem). Se Se teksten som et drama du er med i. Hvor befinder du dig? Hvem identificerer du dig med? Sæt dit navn på et sted i teksten. Vær med i handlingen. Forestil dig, at det er dig Gud taler til. Led efter kernen (et vers eller en sætning) i det Gud taler. Fokusér nu på det kerneord til dig. . Overvej, hvad ordet betyder i forhold til dit liv lige nu - dine tanker, længsler, din familie, dit arbejde, dit helbred, din økonomi, etc. Hvad fortæller Gud dig?Lyt efter budskabet.

 

3. Oratio: Svar Gud i bøn
BØN: Går nu videre fra meditationen til bøn. Tal til Gud og læg det frem, som du er blevet mindet om. Måske er der en beslutning, der langsomt træder frem og former sig i dit indre. Måske bliver du mindet om noget. Brug dine egne ord eller andre bønner du kender eller salmevers som svar. 

 

4. Contemplatio: En tid til at hvile i Guds nærvær
HVILE: Hvil nu i Guds nærvær. Vær stille og lad tankerne komme og gå. Analysér ikke hvad resultat der kom ud af det. Vær ikke kritisk ved at tænke, at Gud ikke sagde noget til dig. Bare mærk, at Gud leder dig ind i en hvile, hvor du betragter livets skønhed og glæder i Guds.        

Stille, stille, stille!

 

Hvil i Guds nærvær!

 

 

Tøm hovedet

for tanker ...

 

 

kristen meditation