Læs her, om nogle af de store etiske dilemmaer.

I Romerbrevet 12, vers 2 står der:

Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.

Skal man læse dette og tage det som gældende, da det blev skrevet, og så i dag tilpasse kristendommen til det samfund, vi lever i i dag, med de åbninger der er omkring alle etiske spørgsmål?

Hvis ja, skal man så også tage let på alt andet i Bibelen og bare bruge den som en god bog, der ikke danner rammen for vores liv i dag?

Venlig hilsen Leif

 

Kære Leif

Tak for dit spørgsmål, der handler om både skabelse, Ånd, gudstjeneste, kærlighed og ansvar. Når Biblen er en endog særdeles god bog, er det fordi den både kan læses så den fortæller os noget om kirstenlivet på den tid en given NT-tekst blev skrevet OG den kan fortælle noget om kristenlivet her og nu, om dit og mit liv i denne verden. Desuden fortæller den også noget om tiden, der skal komme.

Så ja, vi skal både læse det som et indblik i den tid det blev skrevet i og tilpasse kristendommen til det samfund vi lever i i dag. Men det betyder ikke, at man så dermed tager let på Biblen. Tværtimod! Vores kristentro er, at vi har en Gud i bevægelse, en levende Gud, der går med os i vores historie. Derfor er det også muligt at læse Biblen og hente en pejling for etisk handling i dag.   Guds Ånd puster bestandigt liv i det "døde bogstav", så det kan bevæge dig og leve i dig og dit liv i 2015.

Hvordan kan man så forstå "tilpas jer ikke denne verden"? Som kristne lever vi med et dobbelt borgerskab: ét i denne verden og et i Guds rige.

Vi er skabt af Gud til et liv i denne verden samtidigt med at vi kristne ikke er af denne verden. Det er den dobbelte virkelighed vi kristne lever i. Vi er Guds elskede og udvalgte og det besvarer vi ved Guds-tjeneste - at tjene Gud i denne verden.

Som Guds medarbejdere i kærlighedens tjeneste og som medlemmer af Guds familie, skal vi bruge de gaver Gud har udstyret os med. Her er alles forskellige, så vi sammen kan dække det hele (se fx 1. Kor.12) og størst af dem er kærligheden (Se 1. Kor.13).

Gud former os, så vi kan forme verden, ikke omvendt. Det giver en helt ny synsvinkel på livet og herfra skal vores etiske handlinger ses. Vi skal se verdens virkelighed gennem Guds virkelighed, hvilket vil sige med kærlighedens blik.

Det skal hele tiden nyvurderes og gentænkes hvordan et menneske, der har mødt Guds kærlighed i Jesus Kristus, skal forholde sig til sig selv og sin omverden. Det ansvar er vores. Skøn hele tide hvad der er af det gode, for der er andre end Gud, der vil forsøge at plante tanker i os.

Etik handler om at varetage det gode liv bedst muligt til enhver tid. At handle etisk er en konstant besindelse på, hvordan man skal agere for at det gode liv, kærligheden, bedst fremmes og varetages. Det vil altid være situationsbestemt også selv om man har et lands love at pejle efter. Der kan nemlig være forskel på at gøre "det rigtige" og gøre "det gode".

Ansvaret for at skelne ret er vores - og det er et tungt ansvar. Vi skal kunne svare Gud an, når vi stilles til regnskab. 

Det er et stort ansvar Gud her lægger på os, men vi magter det fordi Gud er med os og former vores tænkning, hvis vi vil. Se Den Nye Aftales oversættelse af Rom.12,2b: I skal lade jer forvandle så I får en ny måde at tænke på. Skabelsen foregår igen og igen fordi Gud uophørligt former os.

Paulus siger, at vi er lemmer på Kristus (1. Kor. 1, 12 ff.). Det med-lems-skab er vores gave, givet af ren nåde. Skal det gavne os, må det bruges. Når vi handler på det, er vi velsignet og salvet, så vi  selv kan være til velsignelse i den verden vi lever i. Det gælder i stort som småt.

Fx: I stedet for at forbande den medtrafikant, der snupper parkeringspladsen du har holdt ventet på, skal du velsigne ham: Jeg tilgiver dig. Guds fred være med dig!

Når verden handler ukærligt, handler Guds børn kærligt og gengælder derved ondt med godt.

Det fornyer langsomt din tænkemåde. Vi taler og handler som vi tænker.

Den, der tager imod Kristus (Ordet) får et nyt indre, en ny måde at tænke på. Det nye indre vil siden hen slå igennem på det ydre i form af den måde vi taler og handler på.

Vi skal tale det gode op og det onde ihjel. Det er vores bestandige medlemsforpligtelse og det kræver nogle gange nogle ret vovelige skridt. Nogle gange må handlingen være at råbe op og sige fra. Andre gange at bøje af, forsone sig og stifte fred.

Man fornyer sin tankemåde ved at læse og studere sin Bibel, og gennem bøn at sige: Vejled mig, Gud. Hjælp mig med i dag at gøre din vilje. Gør mig til redskab for din kærlighed og fred.  

 

Helle Viuf