Rodfæstet i Kristus

 

 

 

 

Vælg dig et træ. 

 

Vælg lige dét, som du synes

"taler" til dig. 

 

Hvad fortæller det om dig og dit liv?

 

 

 

 

Rodfæstet I Kristus

Træet giver frugt og nødder og bær at leve af. Brænde til at holde os varme. Tømmer til hus og bord og stol og seng. Træet giver skygge I heden. Og læ og ly for storm og regn. Træet er legeplads for børn  - og voksne med. Træet giver øjet noget smukt at se på

Træet er symbol på menneskets ydre og indre vækst. Træet er symbol på dig.

Hvilket træ er du?

Kernen:

Det begynder med et lille frø, et agern, eller bog fx. En kerne i mørke bag skallen. I denne kerne er alle anlæg til træet. Så lægges det I jorden . Tiden går. Skallen brister. Mere tid går. Kimen begynder at spire, frøet begynder at vokse.

Livet må briste som kernen, inden vi kan vokse som mennesker. Men først må det hvile i mørket.

Da bryder spiren pludselig igennem jordens overflade og stikker de første grønne spirer op mod lyset og varmen.

Er du bange for de mørke perioder? ….Frygt ikke!

Rødderne:

Imens stikker en del af spirerne den anden vej og bliver til rødder. Søger længere og længere ned mod grundvandet, for der at suge næring til hele organismen.

I hvilken jord er dine rødder plantet?

Stammen:

Rødderne giver næring til stammen, der bærer hele træet og fordeler næring til både blade, blomster og frugter. Det sker ved osmotisk tryk, træets “blodomløb.”

Det kunne være en metafor for Helligåndens kraft, det tryk, det pres, som vi behøver for at engagere os i livet.

 Mærker du Åndens kraft? Hvordan?

Kronen:

Jo dybere rødder jo længere, højre, og bredere strækker kronen sig. Til ly, læ og leg for mange. I løvet foregår en fantastisk skabelseshandling, fotosyntese. Tænk! Beskidt luft fra os renses og sendes gennem træet fornyet og livgivende tilbage.

Har du samme formåen? At forandre ondt til godt?

Frugt:

Træet kan nu bære frugt.Man kender træet på dets frugt. Åndens frugt er ni stykker: Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, ydmyghed, selvbesindelse.

Hvordan ser disse frugter ud I dit liv?

Tiden gik. Tiden går. Her står du i dag, det smukkeste træ. Bøjet og formet af dine omgivelser og forhold. Af vind og vejr.

Tiden vil gå. Så stærkt er livet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bøn:

Gud, du som ser mine inderste anlæg.

Lad livet bryde igennem hos mig.

Lad mine sjælerødder søge mod dine kilder

Lad dem møde det grundvand, der har rendt siden tidernes morgen. 

Helligånd, giv mig kraft og livsnærring, lær mig at give tilbage hvad jeg har fået af dig.

Kristus, Livets Lys, lad mig strække mig efter dit himmelske lys. Lær mig at vende ondt til godt. 

Treenige Gud, lad mig bære frugt på mit livstræ.