Dåbsprædiken

over søndagens tekst

De betroede talenter

Matt. 25

Det er septuagesima-søndag i morgen. Det betyder, at der så er 70 dage til påske. I alle landets kirker prædikes der i morgen over "De betroede talenter".Talent var en møntenhed på Jesus' tid. En kostbar mønt. Og fra denne oprindelige vægtenhed er overført betydningen ” gave, evne, begavelse. Det er jo det vi mener når vi siger talent. 

 

Talenterne i spil

I lignelsen fortælles det, at en mand skulle ud at rejse og derfor betror han sin formue til tre af sine folk.Manden er som altid et billede på Gud og folkene han uddeler til, det er os, hans skabninger.Folkene får i forhold til hvad manden mener de kan magte at forvalte:En får 5, en anden 2, og den sidste får bare 1 enkelt talent. 

Da manden vender tilbage fra sin rejse, beder han sine folk aflægge regnskab for, hvordan de har forvaltet hans formue mens han var væk.Den første, der fik de fleste talenter betroet kan fortælle, at han har sat dem alle i omløb og fået det dobbelte igen. Han kan med glæde  fortælle, at han har fået 10 talenter ind på sin investering.

Så kommer den anden frem. For ham er det gået lige så. Han har fordoblet talenterne.De to folk får stor ros fordi de har fordoblet talenterne. Nu tør manden betro dem med endnu større ansvar fremover. Så kommer den tredje, ham der fik den ene talent betroet:

- Og hvordan har du forvaltet dit/din  talent , spørger manden. 

- jeg gravede talentet ned og i dag har jeg lige gravet det op igen og her har du det.

- Kun det ene talent tilbage? Hvorfor gav du det i det mindste ikke til pengeudlåneren, så havde jeg da fået lidt renter af det, om ikke andet, spørger manden?

- jeg var bange for dig, var svaret.

Manden bliver vred over en så dårlig forvaltning, at han fratager ham talentet og beder ham forsvinde.

 

I liv og død

Og hvad handler denne lignelse så om? Hvad vil Jesus fortælle os med den?Han vil fortælle os, at den, der vil høre til i Guds rige må forvalte det liv han har fået af Gud på en ordentlig måde. Talenterne i lignelsen er et billede på flere ting; det er både et billede på troen, som Gud lægger i vores hjerte og det er et billede på livet. Både troen og livet har vi fået betroet af Gud at forvalte. 

Livet tilhører til syvende og sidst Gud. Det kommer fra Gud og derfor går det også tilbage til Gud den dag vi dør.Nogen synes, at det er barsk tale. Særlig på sådan en dåbsdag her. Men liv og død hænger uløseligt sammen. Derfor er det også de samme ord der lyder ved dåb som ved begravelse.

 

En bestandig relation: "Jeg er med jer alle dage..."

"Vi vil hellere høre om næstekærlighed og at vi altid er Guds elskede", tænker nogen måske.Ja, og det er lige det, som I lige har hørt. Man giver ikke sit liv til nogen uden det har med den største kærlighed at gøre.Derfor er denne lignelse er også et billede på et sandt kærlighedsforhold.For intet sandt kærlighedsforhold kan leve uden at hver af parterne påtager sig sin del af ansvaret.Eller uden at vi tør betro os og overgive os til hinanden - dvs. uden at turde stole på hinanden.At forvalte er at tage ansvar.

Prøv blot at lægge denne skabelon ned over ethvert forhold i jeres liv;  jeres ægteskab, jeres arbejdsteam på jobbet.Hvordan ville et ægteskab være, hvis den ene part bare gravede sig ned og den anden påtog sig al ansvar? Uligeværdigt. Og turde man overlade noget til den nedgravede? Nej, vel?I et sundt forhold påtager vi os at stå til ansvar overfor hinanden. At give og modtage.

Hver især får vi Guds kærlighed i de talenter han betror os. Og det er vores opgave at få udnyttet talenterne, evnerne, gaverne. Det er vores opgave og pligt. Pligt er et ord vi ikke taler meget om i vores tid.Vi taler helst kun om rettigheder: menneskerettigheder, men menneskepligter? For mange moderne mennesker: hellere flygtige forbindelser end varige relationer.

 

Er der alvor i det?

Kristendommen er ingen pussenusse-ting - hvis man vel at mærke mener alvor med det. Hvis det også er af gavn, og ikke blot af navn at man er kristen, så påtager man sig ansvar for sit liv ved at stå til ansvar overfor Gud. Den man elsker forpligter man. Og den man elsker forpligter man sig Det er kærlighed - næstekærlighed. Så sig ikke, at der ikke er kærlighed i denne lignelse. Der er ikke andet.

 

Dåbens forpligtelse - "... i det I lærer dem..."

Nu skal vi have dåb om lidt. Dåb er at forpligte sig på Gud. - Ved barnedåb er det lidt specielt, for da barnet ikke selv kan sige ja, bliver det gudmor og forældre, der forpligter hende.Forpligtelsen kan hun så sidenhen selv bekræfte ved konfirmationen. Forpligtelsen går to veje. Gud forpligter sig også. Når ordene "jeg døber dig" lyder, sker besejlingen af forholdet.Og det er uigenkaldelig. Talentet er givet. Nu er det op til den døbte at forvalte det.Ved dåben får man ikke et ord med på sin livsvej, sådan som man gør ved konfirmationen. Men lad denne lignelse være Nellies.Lær hende, at forvalte sine talenter, dvs. lær hende at tage ansvar for livet, for kærligheden.Børn lærer af hvad de ser, så vær forbillede for hende.

Lad os alle være forbilleder for de børn der er omkring os. Lad os vise dem i både ord og handling, hvordan livet og kærligheden forvaltes ansvarligt. Lad os forbilledligt vise dem og lære dem at elske Gud, deres medmennesker og dem selv.

 Måtte Nellie få betroet mange talenter!

                                    Amen!