De stille dage

- som ikke blev så stille!

Spørgsmål til dagen: Hvad er helligt for mig?

 

For mig er det bl.a. at her i huset skal helligdagene holdes hellige og helliges nærvær og middage med familien.

Ødselhed

Der er folk, som lever et lille liv, forstået således at de altid nedskriver. Inviterer de gæster, skal det ske nemmest muligt, hurtigst muligt, billigst muligt, etc. Der bliver ikke lagt megen omhu, energi, eller engagement i gæstebuddet for de har sig selv mest i centrum i stedet for deres gæster.  Sådan udspiller det sig oftest også på andre områder af deres liv. De vil ikke investere i ret meget. Så skal man heller ikke regne med noget større afkast. 

Aftenen i aften er præget af to skikkelser: En navnløs kvinde og disciplen Judas. De er hinandens kontrast. Hun tjener Jesus, han tjener Jesus. Hun er den angerfulde, han er den skrupelløse. Han mister sin plads blandt de udvalgte, hun vinder sig en plads i evighed. ”Overalt, hvor evangeliet forkyndes, skal der også fortælles om det, hun har gjort, til minde om hende,” siger Jesus.

Hvem er hun?  Måske er hun en kvinde grebet i at ligge i med en mand hun ikke var gift med. Spørger man evangelisten Johannes, er hun Maria, søster til Lazarus. Det er uklart men hendes handling står til gengæld lysende klart.   

Hvad gjorde hun? Simon havde indbudt de fine til middag og inviteret Jesus også. Midt i det hele bryder hun ind og begynder at overøse Jesus med den kostbareste nardusolie fra sin alabastkrukke – salve ham, som man havde tradition for at salve konger og salve til begravelse, som udtryk for stor hengivenhed og taknemmelighed.

Da de indbudte ved Simons bord ser det, giver de ondt af sig. ”De penge kunne være brugt til de fattige,” siger de. Ja, det kunne de i sandhed. Men her er en, der kender sin besøgelsestid. Og snart er han også død, så godt hun kommer nu.

Hun var på pletten og vidste, at det var nu, hun havde muligheden for at komme helt tæt på Jesus. Måske den eneste mulighed. Og hun vil overøse ham med det bedste hun ejer og har.

Den kostbare olie bliver symbol på det at være overmåde ødsel med sin kærlighed. At ville overøse en anden med det bedste man kan give. Og så ikke udskyde til en anden god gang, for den ”gang” kommer måske aldrig. Vi skal overøse hinanden med alt det bedste vi har at give mens tid er. En dag er det for sent. Lad os ikke være blandt dem, der kommer for sent med vores taknemmelighed. Tak nu Gud, tak dine nære og kære gennem dine ødsle kærlige ord og handlinger mod dem.

”Løft dit hoved og tak for livet!”  Og vær så ødsel med det!

I dag kunne du

- Takke Vor Herre for livet og alt hvad du har fået

- skrive et takkebrev til en, du har meget at takke for

Hvad I gør mod de mindste

Der har gennem de seneste måneder været meget uro i verden på forskellig vis og det vækker bekymringer hos mange. Sammenholdt med de voldsomme klimaforandringer vi ser i disse år, får det rundt omkring nogle til at udstede dommedagsvarsler.

Ja, især de seneste dage har bragt meget forstemmende nyheder. Notra Dame i flammer, Koranen ligeså. Selvom jeg hverken er katolik eller muslim græder min sjæl over de syn og jeg folder mine hænder i bøn for de mennesker, der må se deres helligdomme eller helligskrifter gå til. Min dybeste medfølelse. Jeg kan fornemme, hvordan jeg selv ville have det, hvis jeg var i deres sko!

På denne tirsdag i Den Stille Uge underviste Jesus i templet. Hans lange taler handlede også om de sidste tider, om hans genkomst ved tidens slutning. ”Kun Gud ved, hvornår det sker,” sagde han til de mange lyttende. ”Derfor gælder det om at være klar, når den tid kommer!” Han fortalte om de sidste tiders trængsler. Tiden vil være fyldt med krige og konflikter, der spidser til og lovløshed, der griber om sig. Fårene vil blive skilt fra bukkene og nogle vi slippe tøjlerne og tage benene på nakken mens andre vil gøre alt hvad de kan for at holde skuden i søen. De vil fx blive ved med at sørge for dem og det de har ansvar for lige til Jesus står der igen.  Det er krads læsning, disse sidste kapitler i fx Matthæusevangeliet (kap. 24-26). ”Hold Jer vågne," lyder advarslen til os. Det vil sige, at vi skal blive ved med at opføre os ordentligt. Det kan nemlig være svært, hvis det omkring en ser mest ud til at handle om at redde sig (selv), hvem der redde sig kan.

Men vi får anvisninger af Jesus på hvordan vi skal agere: Giv vand til den tørstige, mad til den sultne, tøj til den nøgne, luk den fremmede ind, besøg den syge.

”Det I gør mod de mindste, gør I mod mig!”

Det var ikke taler, der passede alles ører. Slet ikke hans veråb over byen Jerusalem: Jerusalem, Jerusalem, du slår profeterne ihjel og stener dem, som Gud har sendt!”. Ej heller, at han ville rive det helligste, templet, ned for så at genopbygge det på tre dage!

Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn som hønen samler sine kyllinger under sine vinger, men I ville ikke?" spørger Jesus byen.

Nu begynder planerne om at få ham pacificeret for alvor at tage form. Hos Kajfas planlægger ypperstepræsterne og de ældste at nu må Jesus dø.

Vi har endnu til gode at se, at vi får en bedre verden ud af at slå dem ihjel vi ikke er enige med!

 

I dag kunne du

- tænke over, hvad der virkeligt er helligt for dig

 

Korner en, kroner to, kroner tre!

Så gik Jesus ind på tempelpladsen og gav sig til at jage alle dem væk, der købte og solgte offerdyr. Han væltede bordene hos dem der vekslede penge, og dem, der solgte duer, og sagde til dem” I skrifterne står der: ”mit hus skal være et bedehus” men I gør det til en røverhule (Matt.21,12-13).

Tidligere i dette samme evangelium siger Jesus: I kan ikke lade jer styre af både Gud og penge (Matt.6,24).

I sommer var jeg på sogneudflugt med en hel busfuld sognebørn. Men de opførte sig værre end børn. Vi var inviteret til at spise frokost hos den menighed vi besøgte. Da vi bryder op, og jeg har rejst mig og er i gang med en takketale til vores værtsfolk, øjner jeg i baggrunden, at nogle af mine sognebørn står ved det rullebord, der var sat frem med drikkevarer til os, og er godt i gang med at fylde dåseøl i taskerne.

Jeg blev rasende! Også på mig selv, for hvad siger og gør man lige dér i situationen? Jeg fik sagt noget i bussen men det var vist spildte Guds ord på Balle-Lars. Det erfarer jeg, da vi forlader kaffebordet på museet. Da jeg som sidste mand lige vil lige gå lokalet igennem for glemte sager opdager jeg, at alle sukkerskåle er tømt for de indpakkede sukkerknalder og trekant-fløderne er heller ikke efterladt alene tilbage. Jeg står et øjeblik i mit eget selskab, tager en dyb indånding: Herre, giv mig styrke. Og de rette ord, for jeg er raaaasende! Jeg overvejer et øjeblik at afbryde turen her. Men jeg tænker – eller også er det Vor Herre, der fortæller mig det – at det vil gå ud over de forkerte. Og det er desværre ikke en enestående erfaring jeg har med kirkefolket.  

Er det grådighed? Ja, det tror jeg.

For en tid siden var jeg til møde med en række kolleger og til frokost blev der sat smørrebrød ind på en buffet. Jeg og to kolleger skulle lige drøfte noget færdigt og kom derfor sidst i køen til buffeten. Her kunne vi så skuffede konstatere, at alle de gode madder var væk. Vi kunne også konstatere, at mange har taget tre (og fire!) stykker på én gang i stedet for at nøjes med ét af gangen. Tilbage på fadene stod fire stykker med rød spegepølse, remolade og ristede løg, fem stykker med hamburgerryg, røræg og purløg samt en dyrlægens natmad. Væk var både flæskesteg, fiskefileter, æg og rejer, roastbeef og hvad der ellers lå på tallerknerne rundt om.    

Grådighed? Ja. Og vi står alle i fare for at falde i, hvis vi ikke er os dybt bevidste om det. Der er med god grund, at grådighed er en af dødssynderne. Grådighed æder nemlig sjælen. Og mere til.

Grådighed er også årsag til at vores klode vånder sig under vores (over-)forbrug. Hvor meget behøver vi egnetlig? Bare fordi der er nem adgang til noget, betyder det ikke, at vi partout skal have det. Måske skal vi spørge os selv mere kritisk: Behøver jeg dette her? Hvordan vil det gavne mig at have dette? Personligt ejer jeg alt for meget som slet ikke gavner mig; tværtimod. Det tynger mig snarere og fylder både her og der. Ikke bare på mine hylder og i skunken men også i min sjæl... Men jeg vil nu alligevel ikke bruge min påske på at køre på genbrugspladsen!

I dag kunne du:

- lægge an til at holde helligdagene hellige. Hvordan skal det foregå i dit hjem?

- Ved påsketide valfartede enhver jøde med mulighed for det til Jerusalem for at deltage i påskefesten. Hvor valfarter du hen i påsken?

Øvelse: Vær ødsel med godhed, venlighed, nærvær og omsorg. Lad alabasterkrukken være symbol på kærlighedens ødselhed. (find en lille krukke i dine gemmer og sæt den frem med påskeliljer.)