Er du parat?

Gå så!

Missionsbefalingen

 

Så er festen forbi. Det er blevet hverdag igen ovenpå pinsen. Sådan kan man beskrive trinitatis-tiden, som vi nu går ind i. Det er den festløse del af kirkeåret. Det er en brat landing, her hvor vi lige kommer fra en berusende fest, med Helligånden brusende i blodet. Nu er det blevet hverdag. Arbejdet venter. Vi skal i gang.

Tilbageblik på pinsen

Vi deler vilkår med de første Jesus-tilhængere. Dem, der døbte 3000 personer den første pinsedag. Det kunne de og det gjorde de fordi Gud havde givet dem Helligånden og bemyndigelse til arbejdet.Dåben er en bemyndigelse til at gå i Guds tjeneste. Er vi ikke døbte alle sammen? Helligånden er vores hjælp; vejleder og talsmand, trøster og bevæger. Vi er således både bemyndiget og udrustet til arbejdet. Men det står og falder med om vi vil det.

Er I parate? Vi skal i gang som Guds folk; arbejdet venter på os.

Hør, hvordan opgaven lyder:

”Gå ud og døb folk og lær dem at holde det som jeg har befalet”.

Kravet til tilhængeren – Alt eller intet

Det er meget store krav, der stilles til os. Bare den første lille bid: Gå!!! Gå, når Gud kalder dig.  Er du parat til at gå? Også hvis Gud kræver alt af dig?  

  • Og det gør Gud for kærligheden gør intet halvt. Den er aldrig halvlunken eller halvhjertet. Som Jesus gav sig fuldt og helt skal også den der kalder sig hans efterfølger give sig fuldt og helt.

Evangeliet er alt eller intet. At være kristen er alt eller intet. Det er ikke nok, at være søndagskristen. Eller fest-kristen. Dvs. kun at ville være kristen i festtøjet og ikke ville trække i arbejdstøjet.  Det er alt eller intet.

De kommende søndage handler teksterne alle om, om man vil tage sit kors op, om der er alvor i at man kalder sig kristen.

De næste tre søndage handler om at gøre sig parat til livet som kristen. Er du parat? Er I parat?Parat til at sige farvel til det gamle liv og goddag til det nye liv som døbt, som Jesus-discipel?  Hvad hvis Gud kræver, at du siger farvel til din familie og dine venner? Er du parat til det?Hvad hvis Gud kræver, at du siger farvel til din store bolig og bil? Er du parat til det? Forlad alt, siger Jesus til den unge mand, der kommer til han og ønsker at blive discipel. Sælg alt, siger Jesus. Ville du være parat til det?

Måske tænker en og anden. Arrrhh, mindre kan vel gøre det. Måske, men ikke hvis Gud kræver det. Evangeliet er alt eller intet. Hør, hvad Jesus siger:

Den Nye Aftale:

Hvis I vil slutte jer til mig skal I bryde med jeres familie, I skal opgive jeres eget liv og give afkald på alt, hvad I ejer!”

Med andre ord: Far verden, far vel. Vi bliver hver især bedt om noget forskelligt af Gud. Men vi bliver alle bedt om at være parate til at forlade alt.

Min historie

Nu, da vi, kære webmenighed, er kommet til at kende hinanden så godt, så vil jeg vove, at fortælle lidt af min egen personlige historie.  For vi har i hvert fald Jesus tilfælles. Jeg har mærket på mit eget liv, hvor radikalt Gud mener det.

Vi skal mange år tilbage. Jeg var en lørdag på vej hjem på cykel, med alle mine indkøb til familien; en tur på 8 km, så der var god tid til at lade tankerne flyve. Og mine fløj højt, den lørdag:

”Tænk, om man kunne læse teologi, sådan rigtigt!”

Lige så hurtigt som tanken var tænkt, skyndte jeg mig at viske den ud igen.  Jeg var nærmest lidt skamfuld over mig selv. I ved, der sidder nogen gange sådan en lille djævel på skulderen af en, den, der har skrevet med på Janteloven: ”Ha! Hvem tror du egentlig du er? DU? Læse teologi!”Jeg skyndte mig at slå det ud af tankerne igen. Men Gud havde hørt mig. Man skal passe på, hvad man beder om, for man risikerer at få det! Da tanken meldte sig, var min livssituation sådan, at det var umulighed for mig, at gå i gang med en uddannelse af den art.Det var ikke bare pga. meget små kår, men i høj grad pga. miljøet omkring mig.Alt omkring mig var på alle måder så langt væk fra en akademisk karriere som det næsten var muligt at komme.  Men Gud greb ind. Og det skulle komme til at koste mig meget dyrt. Det kostede mig, hus og hjem, ægtefælle, børn, familie, vennekreds, fritidsinteresser, job, økonomi og helbred. Alt!

Men Gud havde jo en plan. Og da Han satte den i værk, begyndte det med, at jeg måtte sige farvel til alt i mit liv. Lægge det bag mig. Far verden! Farvel.

Jeg kan næsten ikke beskrive for jer, hvor smerteligt det var. Og hvor svært det var, at tro, at det virkelig skulle være Guds plan, når det var forbundet med så megen smerte. Men Gud havde en plan. Han skulle have mig ind på sin vej. For jeg skulle gøres til Hans discipel.

I ved, at der står i Evangeliet: to og to sender Gud sine folk ud i alverden for at døbe og lære (Luk. 10). To og to. Aldrig alene. Jeg skulle, for at kunne være Hans tjener, have en passende medhjælp, med andre ord.

Og det fik jeg. Og jeg fik min kandidateksamen. Og, som I ser, jeg fik lov at døbe og lære dem, hvad Gud befaler en discipel at gøre.

Og jeg har fået meget mere end det. Meget mere, som jeg er ydmyg og taknemmelig over at have fået.  

Jeg gav op mange gange undervejs. Begyndelsen, dér hvor jeg skulle sige den gamle verden farvel for at kunne komme i gang med at vandre med Gud, er det hårdeste og smerteligste jeg har oplevet.

Arbejdet venter

Men arbejdet, som Gud skal have udrettet i verden, er enormt. Alt og alle skal have mulighed for at høre om Jesus.

Som I lige hørte det i teksten, det alt eller intet: Prøv lige at høre igen.

 ”Mig er givet AL magt”,

”gør ALLE folkeslag til mine”,

”hold ALT”,

 

Så der er brug for mange, rigtig mange tjenere. Nogen, som er parat til at gå Vejen, hvor hård den end vil vise sig at være.

Det kræver mange disciple, der er parat til at trække i arbejdstøjet og gå ind i arbejdet med alt hvad remmer og tøj kan holde.

Og de skal nok holde. Det tør jeg godt love jer. For hør lige her, hvad Jesus har lovet enhver discipel:

”Jeg er med jer ALLE dage”.

Det var Han også hver gang jeg totalt udmattet gav op. ”Op igen. Du kan. Jeg er med dig. Lige hér”.

 

Vi står foran en evighedsvandring. Og vi er ikke lovet, at det bliver nemt. Tværtimod. I husker nok teksterne for søndagene inden pinse. Jesus, der beder for os: ”Hjælp dem, Far, for det bliver meget hårdt for dem, at være mine tjenere”

 

Men lad os gå sammen. Så kan vi. Far da, verden. Farvel!

Og hør det så lige igen:

Jeg er med jer alle dage!

Er vi parat?

Amen!