Vil du være rask? 

   Joh. 5, 1 - 15

Vil du være rask? Hvad der da det for et spørgsmål at stille? Vil alle ikke være raske? Måske er det alligevel ikke så dumt et spørgsmål at stille. For manden, som Jesus spørger, har måske været lidt dum selv.Her ved bassinet i Betesda har han ligget uvirksom hen i mere end 38 år. Det er længe. Især når Gud har hårdt brug for medarbejdere.

Ved bassinet i Betesda holdt en masse syge til for at forsøge at blive helbredt for hvad de nu fejlede. Vandet i bassinet i Betesda kunne nemlig være helbredende, når det en gang imellem kom i oprør, når af Guds engle for over vandet og piskede det op. Så gjaldt det om at komme af sted og på hovedet i. Den der kom først i vandet blev helbredt for sin sygdom

Her ligger han altså, den syge, på sin båre ved bassinkanten. Og er aldrig så meget som kommet i vandet endnu efter 38 år! Til gengæld er han lige ved at drukne i en stor pøl af selvmedlidenhed.  

At manden er syg refererer nok til hans fysiske sygdom og hvordan han har det. Men mest refererer det til hans indre tilstand og hvordan han ta’r det. Nok er han i en svær situation men han har gjort det hele værre for sig selv.

Manden ved bassinet 

Da Jesus ser manden ved han det og han ved også, at manden har ligget der længe. Det behøvede man nok ikke være Messias for at se for der har formentlig set farligt ud omkring ham, hvis han har ligget dér så længe. Rod og svineri har der været omkring ham. Se det for jer. Lugt det for jer. Efter 38 år må det ligne en mødding han ligger på.

Roder det omkring dig?

Så vidt mandens situation. Hvordan ser det ud omkring os? Man kommer så nemt til at rode sig ud i noget møg, som man ikke kan se vejen ud af igen. Vrede, selvmedlidenhed, forfængelighed, misundelse, jalousi, uforsonlighed – det hober sig så nemt op. Kik dig omkring. Hvordan ser der ud omkring dig?

-Jamen, der er en god forklaring, vil du sige.  Ja, det er der nok. Men lige meget hvor meget man forklarer sig, så fjerner det sjældent bunken.

Manden ved bassinkanten har også en rigtig god forklaring: Der er ingen til at hjælpe mig. … Det er i hvert fald hans forklaring. Men er det en god forklaring?

Det var også altid sådan min søn svarede, når jeg sendte ham ind på  værelset for at rydde op i bunkerne. ”Jamen, der er ingen til at hjælpe mig!” Er det ikke dit rod, så ryd det selv op!

Vil du ud af det her roderi? Ud af din selvmedlidenhed, misundelse, vrede og fornærmelse. Eller med Jesus’ ord: ”Vil du være rask?”

Hvorfor svarer han ikke?

Da han spørger manden på bassinkanten kommer der ikke et højt og rungende: JA TAK!  Mærkelig nok, synes vi måske. Men der kommer til gengæld hurtigt alle mulige andre ord. En lang forklaring. Alt for mange ord. Udenomssnak. Som ethvert barn snakker udenom at skulle rydde op efter sig.  ”Jeg har ikke nogen til at hjælpe mig!” Det var jo ikke det, der var spørgsmålet. Jesus spørger blot: ”Vil du være rask?” Vil du ud af det her? Det er et ja eller nej- spørgsmål.

Forstår I, hvorfor manden ikke svarer JA TAK? 

Jeg har en mistanke.  Er han i virkeligheden bange for at blive rask? Vil han hellere forblive syg, for så er han da noget? Vil han hellere sidde i sin pøl af selvmedlidenhed og være et offer?

Den rolle kender han ud og ind. Det er blevet en del af hans identitet. 38 år! Som offer.

Ofre i en klynkekultur

Teksten er måske mere aktuel end den nogensinde har været. For lever vi ikke netop i en offerkultur? En klynke- og klagekultur?Medierne flyder over af historier om folk, der føler sig krænket og ofre for…. Ja for hvad? Snart sagt alt. Jamen, er det min skyld? Arbejdsløshed, finanskrise, sygdom, skilsmisse, dårlige lærere, dårlig barndom? Ingen hjælper mig. Det ender som en anklage. Det er samfundets skyld. De andres skyld.

Det er ikke min skyld!

Skylden skydes videre. For ingen vil være skyldige. Det værste der kan ske er, at skylden er løs. Skylden skal placeres , for ellers er Fanden ligesom  løs og det onde sluppet fri.

Men hvem vil have den, skylden?  Jeg vil ikke! Det er ikke min skyld! Det er din skyld. I ser hvor det fører hen. Kævl og strid mellem venner. Retssager mellem brødre. Brud mellem forældre og børn. Og vi forsvarer os bag offerets rolle. Fanden selv er løs.

For nogle mennesker bliver det ligefrem en del af deres identitet. Der er mennesker der lever af deres smerte, lever af deres udsigtsløse situation. Lever af at være offer, så er man da noget. Eller sagt med grovere ord: bedre at stå i lort til halsen – det luner da lidt – fremfor at rejse sig og stå nøgen. Og ærlig. 

 Det er den, der vælger at rejse sig af møddingen og vover at stå nøgen og se på sig selv og sit liv, der får mulighed for nyt liv. I stedet for at leve videre som levende død. Valget er vores. Ingen tvinger os. Jesus tvinger nemlig ingen til noget.  Han spørger os. Så kan vi vælge hvad vi vil. Vil du være rask? Hvad vælger vi? Hvad vælger du? At tage imod den hånd, der rækkes ud til dig?

        Holdning til tilværelsen        

Det er et ordentligt evangelisk spark bag i. Rejs dig op og kom videre! Det er vores indstilling til tilværelsen, der stilles spørgsmål til. Tør vi tage ansvar for vores eget liv? Eller skyder vi ansvaret fra os og over på de andre? ”Jamen, der er ingen der hjælper mig!”Tør vi stå ved, at vi er de skyldige?   

Manden på bassinkanten står ved sit livs valg. Vil du være rask? Og han vover at forlade sin pøl af selvmedlidenhed. Han rejser sig. Og går… selv!  Og springer på hovedet i det dybe vand. Og miraklet sker: Her drukner skylden. Og fanden med. Som i dåbens under.

Han, der ellers var forkrøblet går nu selv. Oveni købet har han så meget overskud, at han kan rydde op omkring sig også; han tager sin båre, siger teksten. Han går. Af sted med nyt liv. Det nye liv kommer med Kristus. Det kommer med hans ord OG det kommer når man handler på det ord. Det kræver både mod og modenhed. … Men det behøver ikke tage 38 år!

 Vil du være rask? Hvad vælger vi? Hvad vælger du? At tage imod den hånd, der rækkes ud til dig? Så rejs dig. Tag din båre. Og gå!

  Jeg går nu. Vil I med?

 (993399, 339933)