Alle Helgens Søndag

I dag er det Alle Helgens søndag. Dagen hvor kirken særligt mindes de døde. De bedsteforældre, forældre, ægtefæller, børn måske, venner som vi er skilt fra af døden.

 Oldkirken

Allerede i oldkirken begyndte man at fejre Helgen dage. Dengang fejrede man martyrerne. Det var dem, som var døde for deres kristne tro.  Til at begynde med foregik fejringen ved selve graven men siden blev det i kirken.

Men der var efterhånden så mange martyrer og mange helgener, at man i det 9. århundrede samlede helgenfesterne til én enkelt dag – Alle Helgens dag, og denne dag overlevede reformationen, og blev slået sammen med alle sjæles dag, den dag vi mindes vores døde.

 Døden går forbi

De dødes plads er i himlen og derfor har vi sunget: ”Den store hvide flok vi se”. Den hvide flok der står foran lammets, Jesu, trone. Som er blevet vasket rene i lammets blod. Derfor hvide. Lammet er Jesus, den der slagtes for at døden kan gå forbi.

Billedet hænger tæt sammen med fortællingen om udfrielsen af Ægypten og sammen med nadveren, hvor lammets blod, altså Jesus’ blod, gør at døden går forbi os. Selve ordet påske betyder gå forbi.

Men døden går jo ikke forbi, tænker I måske. Det ved vi når vi står ved siden af en kiste. Nej, døden går ikke forbi, på den måde, at vi undgår den. Den går forbi på en anden måde. Døden går forbi på den måde, at det ikke er det sidste, der sker os.

 Opstandelsen

Opstandelse er det sidste. Det har vi Guds Ord for. Evigt liv hos Gud. Ikke flere liv på jorden, men et liv hos Gud, hvor Han vil tørre hver tåre af vores øjne, og der skal ikke længere være nogen død, heller ikke sorg, heller ikke pine, som der står i Åbenbaringsbogen - det mærkelige skrift, der står sidst i det ny Testamente.

Et skrift der er markant anderledes i sit sprog og brug af billeder, og sådan må det selvfølgelig være når man taler om det på den anden side af døden.

Det kan kun ske i billeder og fantasi – for vi ved ikke hvad der venter os i himlen hos Gud. Vi ved ikke hvordan der ser ud. Vi har alene Guds løfte og Ord på at der venter os en opstandelse på den anden side af døden. Og der er vores døde nu. I Guds favn.

 De efterlevende

Vi, der lever videre, skylder Gud og dem vi elsker at leve livet mens vi har det. Og leve det godt. Vi har mere, vi skal gøre.

Vi opdagede måske da vi stod grædende ved vores kærestes kiste, at livet aldrig kan udsættes til i morgen, at der skal kæmpes for kærlighed og nærvær hver eneste dag.

Vi lærte måske først dér for alvor, at kærlighed er at tage de hårde tider og dage på sig og ikke undgå dem. De stærkeste minder i samlivet er jo dem der vidner om det, man har kæmpet for sammen. Det, man klarede i svære tider. Kun hos Gud i evigheden er der ingen smerte, ingen sygdom, ingen sorg, skrig eller pine. Her på jorden må vi kæmpe og leve. Kæmpe for det gode, ære mindet om vores døde, og allervigtigst: elske dem der stadig er givet os og er hos os endnu.

 Jordens salt og lys

Jesus kalder os jordens salt og verdens lys. Vi har noget vi skal udrette. Vi skal overlade de døde i Guds favn, slippe dem, så vi selv kan få hænderne fri til at tjene Gud hver eneste dag vi har tilbage her på jorden.

Jordens salt og verdens lys.  Intet mindre. Jesus siger det direkte til os. I er Jordens salt og verdens lys.

Ganske som saltet, der fremhæver smagen i maden, er uundværligt for os, på samme måde er vi kristne dem, der kan gøre livet på jorden større. Skinne for hinanden i mørket. Ikke fordi vi er gode, for det er vi ikke altid; ikke fordi vi er kærlige, for det er vi ofte ikke. Men fordi vi tror Gud på Hans ord. Vi tror på løftet om syndernes forladelse og evigt liv. Vi lever på det løfte.

 Troens sandhed

Det er ikke bare remser og floskler for os, men troens sandhed: Når vi dør tager Jesus imod os og vi skal gense vore kære. I himmelen.Denne troens sandhed gør, at vi kan gøre livet på jorden større; både for os selv og andre.  Bedre for os selv fordi vi bliver modige af den. Bedre for andre, fordi vi tør fortælle dem om vores tro.  Vi tror Gud på Hans løfte. Og vi lever efter det.  Jordens salt og verdens lys.

Men hvad hvis saltet mister sin kraft, og lyset skjules under en krukke? Når sorg og savn og dødsangst fylder alt i os. Da er vi ikke meget værd for hverken Gud eller mennesker, siger Jesus.

Frygt ikke, tro kun. Der er en vej for hver af os at vandre med Jesus. Din vandring er ikke magen til min, for enhver må vandre med Gud på sin egen måde. Vi skal noget forskelligt. Men udfordringen og opgaven for hver af os er den samme; at klemme mest muligt ud af livet og blive den person som Gud har givet os mulighed for at blive.

  Hvorfor var du ikke dig?

Jeg kan ikke fortælle jer meget om Himlen, for jeg ved ikke meget om Himlen.  Men én ting ved jeg. Jeg ved, at når jeg en gang skal stå foran Gud i Himlen, vil Han ikke spørge mig, ”hvorfor var du ikke Margethe Vestager eller Hillary Clinton?” Nej, Gud vil spørge mig: "Hvorfor var du ikke Helle Viuf? Hvorfor var du ikke fuldt ud dig selv?" Ja, hvorfor var jeg ikke det? Hvorfor er jeg ikke bare mig selv?

Ja, hvorfor er vi ikke os selv? Hvorfor tror vi, at vi skal være som andre? Hvorfor gør vi os ofte mindre end vi kan være? Hvorfor er vi ikke jordens salt og verdens lys blot i kraft af vores tro? Tror vi da ikke Jesus på hans ord?Dér bliver saltet ubrugeligt, dér bliver lyset til mørke, når vi ikke stoler på Guds løfte og tror Ham på hans Ord.  Som det også lyder i Åbenbaringsbogen: Det jeg siger, kan man stole på.

 Gå med Gud

Måske kan man være i tvivl om hvordan man begynder sin vandring med Gud? Det står der noget om i Hebræerbrevet. Der står: For at nærme sig Gud må man tro på at Han er til. Og på at man bliver belønnet hvis man prøver at finde ham.  Det er det første skridt. Det første skridt på vejen til at blive salt og lys. Et trosvidne.  I skal skinne for alle mennesker. Så kan de se de gode ting I gør, og takke jeres far, som er i himlen, siger Jesus. 

Og hver gang I føler jer bange, mismodige, dødsangste og svage, da ræk hænderne frem mod Gud i bøn. Og Gud vil fylde jer med kraft og Helligånd. Han er den, der giver saltet kraft og lyset styrke. Gud er den, der giver jer mod til at I kan blive jer selv, i Ham, og derved være jordens salt og verdens lys.   

Amen