Ny identitet

Det er fastelavn i dag. Man klæder sig ud og gemmer sig bag masken. Men lige meget hvor meget I klæder jer ud og gemmer jer bag masken, så kan Gud altid genkende jer. Han kan uanset hvad se det mærke han har sat på jer. Hvordan det. Jo, det skete da I blev døbt.

I ved godt lidt om hvad dåb er.

Jeg tror, at I alle har en fornemmelse af hvad dåb er. Mange søndage er der dåb i kirken og i dag hører vi om Jesus’ egen dåb. Nu kan mine ord så lægge sig til jeres fornemmelse.

Et mysterion

Dåb er noget meget fint. Ligesom nadver er finere end en middag hos dronning Margrethe. Når dåb er så fint, er det fordi Gud er med. Hvordan han kan det, når vi ikke kan se Gud, ja det er et mysterium. Vi kan ikke se Gud med øjet. Men vi kan se Gud med hjertet. Ligesom med kærlighed.

Dåben er et af vores kirkes to sakramenter. Derfor er det også gudstjenestens centrum, sammen med nadveren. På græsk kaldes et sakramente for mysterion. Det betyder hemmelighed. Det, der sker i dåben er nemlig et mysterium, en hemmelighed.

Det er kun troen – den troende - der kan få adgang til hemmeligheden, mysteriet. Det, der sker i dåben er usynligt for øjet. Det er præcist som I kender det fra andre ting i livet. Kærligheden fx Selve kærligheden kan man heller ikke se med det blotte øje. Kærligheden ser man med hjertet, ligesom troen ser med hjertet.

Modtag! Det hellige korstegn.

Dåb er en kærlighedserklæring. Værsågod! siger Gud. Her er jeg, jeg er din og du er min. Vi to hører fra nu af og altid sammen. Som tegn på, at I hører sammen, satte Gud sit mærke på jer. Det betyder at nu og altid er I Guds elskede børn.

Dåb har det samme i sig. Det er Gud, der her udtrykker og erklærer sin kærlighed til den, der døbes. Kærligheden udtrykkes først i noget ydre og synligt: Værsågod! Modtag det hellige korstegn! Og så kommer ordene sammen med vandet, der deklarerer: Ja, du er mit elskede menneskebarn, fra nu og altid er jeg din, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Det samme sker i nadveren. Her deklarerer Jesus sin ubetinget kærlighed: Værsågod, jeg giver dig mig selv, kød og blod! Og vi tager imod det. Spiser og drikker det. Smelter sammen til en krop.

Det er ligesom når to gifter sig. Så siger de: ja, vi vil gerne have hinanden. Og så giver de hinanden ringe, som tegn på, at de hører sammen. Korset er også tegn på, at vi nu hører sammen med Gud.

Det samme sker i nadveren. Her deklarerer Jesus sin ubetinget kærlighed: Værsågod, jeg giver dig mig selv, kød og blod! Og vi tager imod det. Spiser og drikker det. Smelter sammen til en krop.

Erotisk! *

Hvis I hører erotiske undertoner her, så hører I rigtigt. Hvad sker der normalt når to kroppe smelter sammen til en? Nyt liv.

Når man får så meget kærlighed, så er det som at blive et helt nyt menneske.

Af dåben kommer også nyt liv. Det gamle menneske drukner, siger vi og op af dåben stiger et helt nyt menneske med Guds mærke på pande og bryst. Nu er den døbtes identitet smeltet sammen med Kristus’ identitet.

Og det er man faktisk også, for nu hører man for altid sammen med Gud og Jesus. Jesus har nemlig lovet os, at han for altid vil være hos os. Selvom vi ikke kan se Jesus med øjet, så kan vi alligevel mærke ham.

Som døbte bærer vi den identitet i os. Det er den, der giver os nyt liv både mens vi lever her og sidenhen den, der hiver os gennem døden til nyt liv igen – evigt liv. For I er for altid smeltet sammen med Kristus. ”Jeg er med jer!” I har min ryg, på halvmoderne dansk. Dvs. Kristus går foran os og beskytter os. Også på den yderste dag, når vi skal passere døden.

Dåb og død

Og den dag vi skal dø, da vil han være ved siden af os og gå med os igennem døden. Døden er ligesom en dør vi skal gå igennem og ind i et andet rum på den anden side. Men fordi vi ikke kan se ind i det andet rum, så kan man godt blive lidt bange for at dø. Derfor har Jesus lovet os, at han nok skal gå med os. Det er det, som dåben også betyder.

Dåb og død hænger sammen. Derfor – som nogen af jer måske har bemærket – lyder de samme ord ved jordpåkastelsen som de lyder i dåben. Derfor fuldbyrdes dåben også først i døden.

Jesus kalder sin død for en dåb (mark. 10,38; 14,36) ligesom han også kalder bægeret han drikker. Gennem hans død kommer det nye liv. Det er Evangeliets mysterion; at han ikke døde for sig selv eller opstod for sig selv. Men for alverden.

Gaven

Dåb er som at få den største gave. Men hvis en gave skal være noget værd må man pakke den ud. At pakke sin dåb ud, betyder, at man beder bønner til Gud, går i kirke og læser i sin børnebibel. Eller får de voksne til det. Da I blev døbt, lovede jeres forældre og gudmor nemlig at hjælpe jer med det.

Det er da noget af en gave, er det ikke. Så tag imod den, som den gave den er.

Mange af os barnedøbte har nok fået gaven, men har ikke rigtigt fået den pakket ud. Og så gavner gaven ikke meget.

Når man tager imod en gave skabes der en helt særlig forbindelse mellem giver og modtager. Der er noget af giveren selv i gaven. Tænk bare på de røde roser. Eller gaver i har fået af jeres børn, lavet af små fedtede børnehænder. Ikke den ringeste handelsværdi. Men alligevel det dyrebareste.

Helliggørelsesarbejde

Så se nu at få pakket ud. Martin Luther kalder det, at pakke sin dåbs gave ud – leve som Guds elskede – for helliggørelse. Det er en livslang proces at leve som Guds elskede; et helliggørelsesarbejde.

Det er som med kærligheden. Hvis ikke den skal være en ulykkelig kærlighed må den erklæres fra begge sider.

Med andre ord er det som at have fået en gave man bliver ved at kunne pakke ud og finde nye muligheder ved og glæde over. Hver gang du kikker på dåbens gave vil den minde dig om kærligheden. Minde dig om, at du er Guds elskede.

Det kan du roligt tro på! Hvis du har svært ved at tro det, så vov at kaste dig ud i det alligevel. Ligesom dengang du giftede dig. Ud på de 70.000 favne.

Fastelavn

Det er fastelavn i dag. Man klæder sig ud og gemmer sig bag masken. Men lige meget hvor meget I klæder jer ud og gemmer jer bag masken, så kan Gud altid genkende jer. Han kan uanset hvad se det mærke han har sat på jer. Tit så tager vi – mest vi voksne – også masker på overfor hinanden for at de andre skal tro, at vi er større, mindre, stærkere, svagere, gladere, surere, klogere eller dummere end vi egentlig er. … vi voksne er nogle gange lidt mærkelige!... Men det siger Gud til os, at det behøver vi altså slet ikke, for han har skabt os præcist som vi skal være. Os selv. Du skal være dig og jeg mig. Nogen gange er vi glade men nogen gange er vi også kede af det. Og det skal vi lade de andre se. Og lade Gud se det – selv om han godt ved i forvejen.

Nu er det fastelavns søndag. Af med masken og lad os vise hinanden hvem vi er. Vi bærer den smukkeste udklædning: Kristus’ identitet. Det er vores sande dåbskjole.

Uanset hvilke masker I i det daglige forsøger at skjule jer bag, så vil Gud altid kunne genkende jer. I er for altid mærket som Guds.

I behøver ingen maske for I behøver ikke pynte på Guds skaberværk. Gud så på det menneske han havde skabt. Og Gud så, hvor godt det var.(Gen. 1)

Vær den Gud har skabt dig til at være. Dig selv. Smelt sammen med Gud. Vis dig frimodigt som den du er: Guds for altid elskede.

I Danmark er kønsteologien stort set gået hen over hovedet på os. I disse år taler man om "den tredje bølge" indenfor kønsteologi.

Meget kortfattet spørger den til hvor stor vi kan se Gud. Vi mennesker er altid nødt til at nedskrive Gud til en størrelse, der kan rummes af os. Det er mennesker, der begrænser Gud. Det prøver kønsteologien at dæmme lidt op for.

Engang kunne vi ikke rumme, at Gud skulle kunne rumme kvinder og kvindeligt. Det har samfund og konventioner været meget længe om at "acceptere". Tænk blot på, at det ikke er længere siden end 1948, at vi fik ordination af kvinder til præsteembedet i folkekirken - og der er stadig steder indenfor folkekirken, der ikke vil have kvindelige præster.

De to første bølger handler om køn - mandligt og kvindeligt. Den tredje bølge handler om seksualitet.

Den tredje bølge indenfor kønsteologien går et skridt videre i håb om, at verden nu kan rumme en endnu større Gud: Kan vi rumme, at Gud rummer både homoseksuelle, bi- og transseksuelle?

På grund af vores teologiske tradition i Danmark har vi læst de bibelske tekster ret snævert og måske ovenikøbet lagt slør over noget. Nogle af teksterne emmer af erotik og det fremgår meget sjældent af præsternes prædikener - Kvinden ved brønden fx. Også jeg, der ovenikøbet er kønsteolog, holder mig noget tilbage. Det ærgrer mig. Det må jeg gøre noget ved.

Prædikenen i dag består af flere dele, som du måske kan fornemme, når du læser den. Det er fordi det faktisk er to prædikener i én, en voksenprædiken og én for børn.