Velkommen til Helle Viufs hjemmeside

 

cand. theol. og master i sjælesorg

Master of Theology and Pastoral Care

 

Du er velkommen til at bruge alt fra disse sider, blot du refererer tydeligt til ophavet. 

 

Velkommen hertil!

Dejligt at se dig!

Værsågo'! Her er en kop virtuel kaffe. Sukker og fløde? Og undskyld, at her roder lidt.

Nu du er her, kan jeg lige fortælle lidt om mig selv. Jeg er uddannet cand. theol. på det teologiske fakultet i København. Jeg læste deltid og arbejdede fuldtid og det kom kun til at tage ti år, incl. striber af personlige kriser. Oveni det har jeg et læsehandicap - det havde jeg levet i lykkelig uvidenhed om indtil jeg begyndte på universitetet. Så ti år - det er jeg faktisk godt tilfreds med. Mere kaffe? Så fulgte Pastoralseminariet inden jeg var klar til ordinationen i Roskilde Domkirke. Hm... hvad mere kan jeg sige... jo, jeg har toppet kandidateksamen op med en master i sjælesorg.

Nu arbejder jeg som præst i Folkekirken. Og så underviser jeg i ny og næ sygeplejersker, holder foredrag, laver ting og sager for den skotske kirke, er teltudlejer for Stilhedens Katedral og faciliterer foreningens labyrint.. og så'n!

Og hvad kan jeg mere sige om mig selv?... Jeg er from som et lam, holder meget af julen og af kommensost og så kører jeg i VW og godt rundt i livet! 

Hyggeligt, at du kikkede forbi!

Helle Viuf

Kontakt

Prædiken

Læs prædiken:

Her:

Lyt her: Blå salme af Erik Bye, sunget af Hilde Heltberg

Hver morgen:

Bed hver morgen Gud vise dig, hvem du kan være en velsignelse for i dag.  

Livet er en gave

Jeg ejer ikke selv ophavsretten til mit liv. Jeg er her kun fordi nogen har villet og ønsket, at jeg er her.

Livet er en gave og jeg skylder giveren alt!

Bloggen Helleristninger og andre Hellerier


Glæden ved en nyspidset blyant!

Sensommer! Minder mig om nyspidsede blyanter og nyt figurviskelæder, bøger, der lige var blevet bundet ind i bogpapir fra Brugsen, og hvis indhold endnu var dragende forventning. Der var kærnemælk i mimikarton og madpakke med æg og rullepølse, lektielæsning ved chatollet med udtræksplade og småskuffer med flere blyanter og resten af slikket, købt for 3 af de ugentlige 5 kroners lommepenge - jo, minder om en erfaring af, at livet i bund og grund er godt - i al sin enkelhed! #lifeisgood #learningnewthings#schooloflife #simplyliving #childinme

 

Spor i livet

5. maj! Både Kristi Himmelfart og Danmarks Befrielse. 
Nogle satte sig engang store og gode fodaftryk, som vi kun kan takke dem for. 
Nogle gik forud for os med deres tro på at kæmpe for alt, hvad man har kært. Men drukner det hele i dag for os i vores overflod af alt? I vores grådighed efter mere? Har vi kontakt med det dybt i os, som fortæller os, hvad vi virkeligt har kært? Og hvad der virkeligt er værd at kæmpe for? 
Hvad er det vigtigste i tilværelsen for dig? Hvad er det gode liv egentlig? 
Helligdage er til eftertanke. 

Rigtig god Kristi Himmelfartsferie!

PS! Jeg kan anbefale bogen på mit bord, en nyoversættelse fra Det Danske Bibelselskab. Skønt sprog!

Alting har en tid! 


Det er i dag d. 25.april og det er for første gang i mit liv en helt almindelig dag. I år skal jeg ikke ud at købe gave og til fødselsdagskaffe hos min farmor. Eller huske at ringe og ønske tillykke. Nu går fødselsdagsbuketten på kirkegården.  
Alting har en tid - det var teksten jeg prædikede over, da jeg sidste år begravede min farmor. 
Alting har en tid. Besøg hinanden mens tid er. 

Husk det nu: Alting har en tid. For alt hvad der sker under solen er der en tid!

Er sygdom til social forhandling?

For nylig blev jeg vidne til en samtale mellem tre unge, en dreng og to piger fra 8. klasse. Det handlede om fremtiden og om hvad man gerne ville være. Drengen spørger:

- Nu skal vi snart vælge uddannelse. Hvad har I tænkt jer?

Den ene pige snakker lidt frem og tilbage med drengen om sine uddannelses- og karrieretanker. Så retter han blikket mod den anden pige og spørger:

- Hvad med dig?

- Altså… jeg har tænkt, at jeg nok kan få en eller anden … Asperger-diagnose eller så’n noget lignende.

De to andre forstår ikke helt – og det forstår jeg godt. Vi ser alle spørgende på hende.

- Men hva’ for en uddannelse skal du have, spørger drengen igen. Pigen forklarer sig:

-  Jamen, hvis jeg får sådan en … en eller anden diagnose, ik, …behøver jeg det jo ikke, for så får man penge for det. Min mor har også fået et handicap og hun får penge for det, hun får pension og kan gå hjemme.

Her skrider forståelseshorisonterne helt fra hinanden i samtalen. Den første pige forsøger at komme sin ven til hjælp:

- Jamen vil du da ikke ud og have et arbejde engang?

- Det’ jo det jeg siger, forsøger den anden at understrege.

- Jeg kan jo få penge uden at arbejde!

Her opgiver de samtalen.

I vores del af verden henter vi en væsentlig del af vores identitet gennem vores job og uddannelse og vi er – stadigvæk - præget af en luthersk arbejdsetik. Men ikke alle.

Samtalen her sad i mig længe efter. Hvordan kan en 14-årig drømme om en karriere som syg og på overførselsindkomst?

Sygdom er også et magtspil. Sociale problemer kan omsættes til sygdom og sygdom kan sættes til social forhandling, ved vi.   

Spørgsmålet er, hvordan får vi givet piger og drenge som hende lidt større drømme at drømme og langt mere at længes efter? En 14-årigs fremtidshåb skal da for pokker være meget mere end et håb om en førtidspension efter folkeskolen! … !!!...

Spørger I mig, er den helt gal.

… Men måske er vi slet ikke enige? 

 

Skaberværk!

 

At du er skabt i Guds billede betyder, at du selv er skabt til at skabe. Find nu din guddommelige kreativitet frem. Og brug den så! Lad ingen overbevise dig om, at du ikke skulle kunne male, tegne, digte, spille et instrument, sy, strikke, synge, skrive og meget mere. Det er aldrig for sent at begynde! Det vil aldrig være tid at holde op. Hvad vil du skabe i dag? I morgen? . #creative #Creator #yesican #joy #craft #imageofGod #nevertoolate

0 kommentar(er)

Skjul kommentarer

 

Kan du høre livet?

 

Lang udstrakt morgen på Guldkanten #Odsherred. Der er tid til ingenting og alting. Især tid til det vigtigste, nemlig at lytte. Hvordan lyder livet fra din kant? Lyt lige et øjeblik til det! ... Jo, du HAR tid! ... Al-tid. Det er måske i virkeligheden det eneste du har... Hvad hører du?

Jeg hører #stilhed #guldspurv #hav #Gud #farmor #rødgrød #redningshelikopter #hjertebanken #stjernestøv #grønt #måge #smerte #nåde #søn #åndedrag #tilgivelse #jorden #kæmpforalthvadduharkært #krage #nybegyndelse #vind #forsoning #daerlivetejsåsvært

0 kommentar(er)

Skjul kommentarer

 

 

Til eller fra?

Overvejer du, når du tager hjemmefra, om du rejser FRA noget eller hen imod noget? Ud på eventyr? Mod ny begyndelse? Eller på flugt? 

 

0 kommentar(er)

Skjul kommentarer

Kære eksistens!

 

Giver du nogensinde dig selv tid til at stoppe op og stille dig selv de store spørgsmål i livet? Ellers er det måske på høje tide at du gør det? Fx: Hvad er det vigtigste i tilværelsen? Medbring gerne dette spørgsmål til grillaftenen med familien eller vennerne. Tag det med til stranden og råb det til Vor Herre ud over bølgerne. Måske er du, ligesom jeg er, lidt bange for at stille sådan et spørgsmål. For når det kommer til stykket, kan vi forholdsvist nemt besvare det, men svaret vækker både angst og sorg og vemod og vrede og... og... jeg ved ikke hvad i os, i smertelig erkendelse af, at mange af os slet ikke lever i overensstemmelse med de svar vi giver på livets vigtigste spørgsmål.

Man må vove at lægge ud på det dybe vand for at få den store fangst. Læs Luk. 5, 1-15, om Peter, der sendes langt ud på dybt vand. Men Herren selv har hele tiden en krog i ham. Vov du som Peter, at lægge fra!

God tur.  

 

0 kommentar(er)

Skjul kommentarer

 

 

Vi elsker vort land ... 


Lad os ved fælles indsats sætte det onde på porten i hvilken skikkelse det end viser sig. 

Sociologen Z. Baumann og kollegaen L.Donskies advarer os om at vor tids ny ondskab er manglende empati. Hvorfor? Fordi vi er blevet moralsk blinde, ... Tja... Har de ret? 
Kæmp for alt hvad du har kært! Har du gjort dig klart, hvad det egentlig er du har kært? 

Glædelig midsommer til alle!

0 kommentar(er)

Skjul kommentarer

 

 

Adios amigos! 


Sommerferien er på vej. Mange skal ud at rejse. Nogle af jer til den anden ende af verden. 
Det håber jeg også på at jeg skal - til den anden ende af verden altså - bare i Danmark. For jeg elsker vort land, men ved midsommer mest. 
Tre uger i det ganske, danske land håber jeg kan bringe mig til den anden ende af den verden jeg ellers tøffer mellemfornøjet rundt i til hverdag. 

Det bliver også Danmark for mit vedkommende, fordi jeg har opbrugt min flyvekvote for en tid. Jeg har lige været en tur på Færøerne i fly og så kan det ikke tilkomme mig at grise mere lige med det samme. Det har Vor Herre og jeg en kvoteaftale om. 

Det er jo heller ikke ufarligt at rejse - al den trafik! Derfor er der god grund til at ønske hinanden farvel. Far vel! Selvfølgelig fangede du den, kære læser. Det gamle danske ord fare har dobbeltbetydning. Det kan både optræde som verbum at fare (udsagnsord) og subjektiv en fare (navneord). 

A dieu, addio, adjö! Et fint ønske at sende hinanden af sted med, nemlig med Gud i ryggen. Med Ham som rejsekammerat er det ikke så skræmmende, at spørge sig selv, hvor man egentlig er på vej hen. 
... Jeg er selv noget i tvivl: Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, om jeg rejser fra noget eller til noget. Fra? Til! Til? Fra! Eller... Det skal jeg lige tænke lidt over undervejs. 

Nu vil jeg ønske god sommer, adios amigos og far vel og laaaangt væk.

0 kommentar(er)

Skjul kommentarer

 

Hjemme?

 

Måske er du en af dem, der ligesom mig, har haft stor omskiftelighed i dit liv? Måske har du flyttet meget rundt og boet mange forskellige steder på grund af de omstændigheder, der nu engang blev som de blev i dit liv? Sådan nogle som os føler sig let hjemløse overalt. Hvor har jeg egentlig hjemme? Hvor er "hjem"? Nu vil jeg vise dig mit:

Tænker du over, at du er en fortælling? Vi er hver især en fortælling. En livsfortælling der består af mange kapitler; nogle er lange, andre blot en enkelt linje.

 

En fortælling består af en begyndelse, en midte og en slutning. Hverken den første begyndelse eller den sidste slutning kan vi selv fortælle med på. Det er min mor, først og fremmest, der kan berette om den første del af mit liv, min fødsel. Det bliver – håber jeg! – mine børn, der skal fortælle om den sidste del af mit liv, min død. Meget af fortællingen midt i mellem fortæller vi selv. Men ikke det hele, for vores fortælling vil altid være viklet ind i hinandens. Om vi vil det, eller ej, fortæller andre med på vores livsfortælling.

 

Så er der en helt anden fortælling, den store fortælling, som fortæller os. Desværre er alt for mange mennesker i dag fremmede overfor de store fortællinger. Ikke mindst den største af dem, nemlig Bibelens fortælling.

Man kan både fare vild og blive hjemløs i sin egen livsfortælling. Men der er stor hjælp at hente til din egen lille fortælling i Biblens store. Du behøver slet ikke forstå og acceptere det hele. Bare vid, at Gud bor i den. Hvis du ikke ved det, så begynd med blot at tro det. 

 

Jeg bor nu i den fortælling. Jeg er flyttet ind i den, og har taget hele min egen lille rodebunke af en livsfortælling med ved indflytningen. På forunderlig måde er der plads til det hele! Det er et godt sted at slå sig ned. Fedekalven blev slagtet, da jeg flyttede ind, lyset sat i stage og gælden betalt. Da faldt hvilen over en træt livsflygtning. Endelig hjemme! 

 

Bibelske referencer:

Luk. 8,16 ff.; 11,33 ff.; 15,11 ff.

Matt. 5, 15 ff.; 18, 21 ff. 

Vidste du, at du kan købe Bibelen som e-bog til din iPad/smartphone. Læs mere her: 

http://www.bibelselskabet.dk/boghandel/apps

Meningstyranni!?

Hver gang - hver gang! - jeg åbner min e-mail ligger der post med ting jeg skal have en mening om. Og helst lige nu. Men jeg hverken kan eller vil have en mening om alt. Og jeg vil meget gerne slippe for det meningsdiktatur der er over os. Hvorfor? Fordi de meninger jeg har, gerne skulle være kvalificerede meninger. Og det tager tid! Tid til eftertanke.   I vores tid giver det status at have en mening fordi man derved kan vise, at man er et engageret menneske og så er det pludselig snarer kvantitet end kvalitet det handler om.

Det kan føre til et meningstyranni, som er farligt, for her er der risiko for kollektivt selvsving. Der er gået markedsøkonomi i meninger. Og der er gået inflation i hele meningsmarkedet. Inflation kommer af latin og betyder "oppustning". Alle ved, hvad der sker når man bliver ved og ved at puste noget op: til sidst brister det. Pang! 

- Vi kender mange eksempler på sådanne bristede bobler og ved også noget om hvad der sker bagefter. Pludselig kan der gå inflation i de ord og begreber man griber til i den hurtige meningsdannelse. I øjeblikket er buzz-ordet næstekærlighed, der er blevet gidsel i en polariserede meningsudveksling. Den offentlige debat prægets af den salgs polariserede standpunkter, der kan siges i one-liners og farverige billeder. De er ikke altid udtalt på baggrund af velgennemtænkte argumenter, hvor for og imod er vejet på klogskabens og visdommens vægt.

Og det menneske der råber "vent nu lige lidt!" , bliver ubarmhjertigt klemt af de oppustede meninger. Han, der stiller spørgsmål i forsøg på at kvalificere debatten med sine spørgsmål.  Al ekstremisme og fanatisme begynder og lever på yderpolerne og her er tonen og retorikken hård, kold og uforsonlig. Vi danner i stigende grad vores meninger gennem polariserede og unuancerede debatter, bl.a. på de sociale medier. Det giver status at "synes godt om", kommentere en tråd eller skrive ... en klumme!

Hurtige meninger kan nemt blive til fordomme. Domme, der fældes forud for at man rent faktisk ved hvad man taler om eller hvem man taler med. Inden man har ladet sig oplyse kvalificeret, danner man sig en mening. Men det kræver noget at danne sig en ordentlig mening. Man skal gøre en ihærdig indsats for at lytte til for og imod og derpå veje op. Så skal man have en mening om alt, er der ikke timer nok i døgnet til at have gennemtænkte meninger.

Visdom er at kunne sortere mellem det, der er vigtigt at have en mening om og det, der er knap vigtigt at have en mening om. Der stor efterspørgsel på meninger hver gang vi står overfor svære situationer. Men netop fordi det er svære situationer - måske ligefrem etiske dilemmaer -  er der al mulig grund til at holde igen med de hurtige meninger. Der er brug for at vi tænker os grundigt om og tjekker fakta. Der må være både tid og plads til alle der spørger "Kan det nu passe?" eller udtrykker "jeg frygter at..." og tænke grundigt over svaret. Der skal være omtanke, grundighed og balance mellem fornuft og følelser: Hovedet koldt og hjertet varmt! Alt for hurtige meninger kan føre ad h... til.

Det var så min hurtige mening om det!

"For visdom fylder dit hjerte,

og kundskab gør dig godt.

Din omtanke vogter dig,

forstandigheden beskytter dig;

den reder dig fra den onde vej."

                      (Ordsp. 2, 10-12)

 

Hvad ville Gud

sige til

din kalender?

 

Jeg sidder her med de nye kalenderblade. De er stadig ret blanke. Det, ved jeg, vil ikke vare længe. Derfor skal der nu gøres status og gøres plads for det der virkelig betyder noget. Hvis ikke det sker nu, vil tiden rende fra mig, ved jeg også af erfaring! Jeg har et job, der kan opsluge mig totalt, hvis jeg ikke passer på. I det nye år vil jeg prøve at gøre meget mere plads for det der vil fylde mig med glæde og energi.

 

Hvad er det, der ville fylde dig med glæde og energi? Skriv lige et par stikord for dig selv på en lap papir. ... Kom så! ... Hent det stykke papir nu. Skriv!

Er det mon samvær med familien, motion, at rejse, se venner, at uddanne dig, lære at spille et instrument, male, strikke, skrive en bog, få et andet job? Beslut dig for hvad det er. Og sæt så plads af til det i dit kalenderår.

 

For nogle år siden besluttede jeg, at jeg ville videreuddanne mig. Jeg fandt undervisningen på universitetet. Fire uger om året i to år på universitetet og så opgaver og stort selvstudium hjemme. Jeg satte de otte uger ind i i kalenderen og satte ugentlig tid af til at læse og skrive opgaver. Derpå overholdt jeg så aftalen med mig selv - og Vor Herre -  selvom det holdt rigtigt hårdt! Mange rev i mig. Når man har to deltidsjobs, tror begge arbejdspladser tit, at de kan få én 100%. For ikke at tale om al den tid man bruger på at pendle. Men det lønnede sig at sætte planen i kalenderen, så jeg på den måde tog mig tid. Nu har jeg afleveret mit masterprojekt. Det lykkedes!

Det samme kan du gøre. Beslut dig for, hvad du kunne tænke dig at lære eller gøre. Og gør det ud fra hvad der vil fylde dig med fornyet glæde og energi. Lad din kalender hjælpe dig til at blive den du skal være. Find ud af hvor lang tid det vil tage at blive en god far, ven, maler, roer, oboist, godt menneske.

Hvordan tror du din kalender ville se ud, hvis Gud styrende den for dig? Så ville den være at læse som et manuskript eller en drejebog for det næste afsnit af dit liv. Gud ville gå mere op i, at få dig til at blive til det hele menneske, som du er skabt til at være, end at du når at oparbejde en solid løn,pension, stort hus, ære, anerkendelse. Det har du allerede hos Gud!

Begynd derfor med at fylde din kalender udfra hvem du gerne ville blive til. Placer så arbejdet i de tidsrum der er tilbage. 

Begynd det nye Herrens år 2015 med at spørge dig selv: hvem vil jeg gerne blive til. Og tag så lige Gud med på råd også, ik! Der er sikkert et område i dit liv, der trænger sig mere på end andre, så begynd der, for det er et praj om, at det kræver din opmærksomhed. Er det ægteskabet, der trænger til din opmærksomhed, så sæt daglig eller ugentlig tid af til at pleje det ved at skrive "candlelight dinner med min elskede" eller "lang gåtur med min elskede" i kalenderen. Er det dit forhold til Gud, der trænger sig på, så skriv "stillestund" ind i din kalender hver morgen eller aften og skriv "kirke" på søndag formiddag.

I år skal der stå mange flere "familietid" og "vennemiddag" i kalenderen. Når man som jeg arbejder mange af årets weekender og helligdage - der hvor familie og venner har fri - kan det vær noget af det, der er ualmindeligt svært at få plads til. For fem år siden besluttede jeg på lignende måde, at der skulle stå "farmor" mange flere steder i min kalender. Det kom til at betyde, at jeg tog mig til til at besøge min gamle farmor flere gang ugentligt, dér hvor jeg ellers ville have sagt, at det var svært at finde tid til. Og det var sandt nok, men jeg besluttede, at jeg ville tage mig tid! Hvem bestemmer over min tid? Mig! ... og Gud.

Vi må selv gøre noget for at komme ind i et bedre spor et der tilfører mere glæde og livsenergi. Vi må tage os tid til det!  Tag dig nu god tid til det væsentligste i det Herrens år 2015!

 

Rigtigt godt og velsignet nytår!

 

 

Presselinks:

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/p1-morgen-901#!/ 

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/07/24/225831.htm

http://www.bibelselskabet.dk/Home/OmBibelen/spoerg_om_bibelen/bibellaeseplan.aspx

http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/2014-07-25/den-lange-vej-til-en-perfekt-familie

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/fredshilsen-bringer-kirkegaengerne-sammen

http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/2014-07-25/hver-tredje-voksen-har-et-belastet-forhold-til-sine-forældre

 

  

Nu falmer skoven...

 

... Og det gør jeg også! Hver gang efteråret sætter ind, må jeg undre mig over mig selv, for da bliver jeg ramt af en ganske særlig følelse. Og den følelse har et navn: vemod. Den blå sorg kaldes vemodet også.

Vemod. Spørger jeg andre om, hvad de forstår ved vemod,  så svarer de: "vemod er sorg og tristhed." Noget er forbi og kommer aldrig tilbage. Det er noget af det, som efteråret gør ved os, minder os om altings forgængelighed. Af jord er vi kommet og til jord skal vi blive. Sådan er det egentlig hver dag; den forrige er gået og kommer aldrig tilbage. Derfor skal vi bestræbe os på - med alt hvad vi har i os -  at være tilstede i livet hver eneste dag. Vi ved det så godt, og glemmer det så hurtigt.

 

Prøv at lytte til ordet: vemod

Ordet vemod  består af to dele: ve og mod.Ak og ve, siger vi. Ve er smerte, som vi kender det fra fødsel, ve er noget der gør ondt. Og den anden del af ordet er mod. Mod er tapperhed. Vemod er smerte og tapperhed i et, mod til at bære smerten over det mistede.

Den som elsker, må samtidig også være beredt på at tabe og miste. Man holder ikke op med at elske fordi kærligheden har en pris. Den koster sorg. Hvad man lægger i kærlighedens vægtskål, må man også lægge i sorgens. Jeg tror, at vi må lære os at turde leve med risiko for smerte og vemodets blå tone. For livet er at elske.   

Mange mennesker jager lykken. Men den som bare vil have ubekymrethed og lykke, og som vil beskytte sig mod følelsen af tristhet, mister det han søger at sikre sig, nemlig lykken.

Billedet: Af Jørn Henrik Olsen.                             For lykken ligger i at høre 

Se også www.jornhenrikolsen.dk.                       til hos nogen, at være bundet 

Brugt uden tilladelse men med håb om tilgivelse.i kærlighed.Det er det, der giver styrke og mod.Det giver os måske nogle flere slag og lidt mere smerte. Men det giver samtidig større glæde og mere fylde og godhed til fællesskabet, og dermed også til os selv på længere sigt.

Det blå vemod. Blå er også havets og himlens farve. Og lige dér imellem lever vi.  Våg at leve, det er nu du kan det, for selvom vi har masser af tab i vores liv, er der er også en rig historie, som vi bærer med os og der er hele tiden nye begyndelser. Der er en vej og en sammenhæng. Dagen i morgen er en ny mulighed, sendt til os fra Gud. En lille ny opstandelse.

Når vemodet rammer én, er det langt mere end tristhed og sorg. Det er i virkeligheden længsel. Længsel efter en større sammenhæng, længsel efter at høre sammen med. Længsel efter at møde det hellige. At møde det hellige er ikke en intellektuel bedrift. Det er et møde. Et møde med Guds rige. Et blik ind i en meget større virkelighed. Større end vi nogensinde kan forstå.

Og hør så lige det sidste: Af jorden skal vi igen opstå. Og se dig så omkring en gang til. En eksplosion af skønhed - et møde med Guds rige!

 

3 kommentar(er)

Skriv gerne en kommentar, kære læser!

Skjul kommentarer
2014.11.29 Skrevet af Helle
Kære Peter
Tak for dine kloge ord. Syndefaldet spiller bestemt med. Og med hensyn til melankoli, så er vemod og melankoli hinandens nærmeste slægtninge. Melankoliens farve er blå. Derfor har jeg anvendt et billede med blå farver her til beskrivelsen af vemod. På fransk kaldes det "den blå frygt" (peur bleu). Så der er altså også frygt på spil. Har du mon set Lars von Triers film Melancholia. På græsk betyder "melan" farven sort.
Jeg tror, at der i vemodet og melankolien er en meget stor skaberkraft. Måske kan man sige, at det er en skaberkraft i os, der rejser sig for at byde mørket trods. Fordi vi er skabt i Guds billede er vi skabt med en gnist af Guds skaberkraft i os, skabt til at skabe.
Farverne fortæller en hel del om, hvad der er på færde. Naturens farver forkynder også for os, helt som du siger, at der er røde og gule opstandelsesfarver med, til at minde os om, at vi, trods faldet, genrejses af Gud. Skabelse og tilintetgørelse går hånd i hånd.
2014.10.22 Skrevet af Peter Vig
Vores søns musikerven, CS Nielsen, har lavet sangen 'Man of the Fall', som fabulerer over dobbelbetydningen syndefald/efterår. Den rammer på sin vis noget af det samme. På den ene side tabet af paradiset/sommeren - på den anden side er der den fri vilje (timshel = kan) og modet til at bekæmpe mørket og finde lyset i dagligdagen. Du kalder stemningen vemod. For mig er det mere melankoli, men til begge hører, at nok kommer sommeren ikke tilbage. Men der venter en ny. Paradiset er tabt, men efter Påskemorgens under venter et nyt. Vi skal ikke gå i hi eller i hundene, men gribe dagen - og nyde efteråret, som jo er klædt i livets farver: septembers og oktobers blå, blå himmel, de røde rønnebær, efterårsløvet... Vemodsstemningen er der, men den bliver ikke til rigtig ve, for pludselig en dag smelter isen på bækken, og lærker jubler i sin streng under Guds himmel. Godt efterår, kære Helle.
Skrevet af

 

 Ret til selv at vælge døden?

 

Hvad mener du om dødshjælp? Det er et etisk spørgsmål. Etik betyder læren om det gode liv.Jeg vil gerne dele med jer, hvad jeg mener om dødshjælp. Der er langt flere spørgsmål end svar. Det er meget kompliceret af mange grunde. Når vi skal diskutere aktiv dødshjælp bevæger vi os helt ud på grænsen af hvad vi egentlig kan tale om og tage bestemmelse om.  Men det bliver vi nødt til og vi har alle sammen ansvar for at tage del i debatten.

 

Hvad taler vi om:

Allerførst må vi gøre os klart, hvad vi egentlig taler om. Hvad skal vi kalde det? Aktiv dødshjælp? Eutanasi? Assisteret selvmord, medlidenhedsdrab? Der er nuancer her imellem men de er små og her debatteret under ét.  

Når der laves spørgeundersøgelser blandt folk lyder spørgsmålet altid noget i retning af: Er eutanasi/aktiv dødshjælp i orden?

Hertil svarer sådan ca. 70 % ja. Hvad ville du svare? Brug lige et øjeblik på at tænke det igennem. Hvis man nu spurgte på en anden måde: Skal det være tilladt for en læge at slå en patient ihjel? Hvad ville du svare her?

 

For og imod:

Folk der er for giver overvejende to begrundelser og de handler om selvbestemmelse og lidelse.

1)Selvbestemmelse: Lad os antage at vi havde lovliggjort aktiv dødshjælp. Så ville vi alle være tvunget til at overveje: skal jeg eller skal jeg ikke? Det ville være et pres og et helvede for mange, måske de fleste.

Skulle man så ubegrundet kunne begære assisteret selvmord (ligesom man ubegrundet kan begære abort indenfor abortgrænsen)? Eller skulle det være efter skøn fra fx en læge? Hver gang man er ude i at skønne, er det med risiko for fejlskøn. Men her kan man ikke spole filmen tilbage. Eller fortryde for den sags skyld.

En tredje ting ville være: hvor fri er man når alt kommer til alt? Kun et frit menneske kan vælge frit. Hvad hvis man er ude af sig selv, er man så fri? Kan man så træffe fornuftbeslutninger? Eller hvis man er barn, kan man så træffe et kvalificeret valg om dødshjælp? Belgien har lige gjort aktiv dødshjælp muligt for børn. Og ville man kunne komme under pres fra omverdenen?

2) Et andet argument for dødshjælp  handler om lidelse. Først må vi spørge, hvem lider? Den syge og/eller de pårørende? Man ved, at de pårørende ofte presser på fordi det gør forfærdeligt ondt at være vidne til andres lidelse. Hvilken lidelse er størst? Lidelse er en meget sammensat størrelse fordi den både kan være af fysisk, psykisk, åndelig, eksistentiel og social karakter.   

Eutanasi fjerner ikke lidelsen men fjerner personen der lider. Det er absurd. At ville gøre livet bedre ved at destruere det. Tilbage står de efterladte stadig med deres lidelse. Og sorg.

I dag er teknologien og videnskaben så langt fremme, at der er utroligt mange muligheder for at smertedække og -lindre. Så en lovgivning om at slå ihjel ser ud til at være mere overflødig end nogensinde før.  

Der rejser sig også problemet om patient-lægeforhold. Patienten ville kunne begære: "Du skal slå mig ihjel!" For mig at se, stiller det både patient og læge i en umulig valgsituation.

Spørgsmålene står i kø her. Skal det kun være læger, der skulle assistere mordet? Eller kan det også kunne være apotekeren? Hjemmesygeplejen? Familien? Naboen? Hvis man havde ret til absolut selvbestemmelse, ville det betyde, at vi skulle have lov at bede hvem som helst om hjælp. Og skal man kunne pålægges at assistere, hvis man fx. er læge? Eller præst?Ville du føle dig under pres, hvis naboen bad dig sidde ved hans side? Eller ville du se det som en barmhjertighedsgerning?Vi er nødt til at stille os selv disse spørgsmål hvis vi vil debattere aktiv dødshjælp.

Hver gang nogen har ret til noget, er der er andre der påføres pligt til noget. Og tænk hvis retten til at få taget sit eget liv pludselig en dag vendte til at blive en pligt til at få taget sit eget liv?

"Nej, nu er du ekstrem, så langt kommer det aldrig ud!", vil nogen nok indvende. Men så kik på andre områder. Ingen ville med abortens frigivelse have troet, at den ville sortere handicappede og bestemte køn fra. Se også organdonation. Hidtil har vi skullet sige til, hvis vi ville donere. Nu er vi på vej mod at vi skal sige fra. Det lyder forholdsvist harmløst, vil nogen mene. Men det ændrer vores menneskesyn radikalt, for skal vi sige fra betyder det, at staten ejer kroppen, indtil andet er noteret. 

Jeg mener:

For mig er der ingen tvivl. Jeg kan kun være imod - og når det så er sagt, vil jeg ikke udelukke, at der kunne opstå helt ekstreme situationer, der kan begrunde dødshjælp, for ellers ville det blive en ubarmhjertig etik.

Jeg er imod fordi 1) der lukkes op for den helt store glidebane ved at sige ja. Umuligt at styre fordi "ret til at dø" kan pludselig blive til "pligt til at dø"; fx når der ikke er penge nok til sundhedsudgifter. Vi kan ikke begrænse det, når det først er givet frit.

 2) og fordi jeg anser livet som en gave fra Gud og den må ikke krænkes. Hvis man går ind for aktiv dødshjælp kan man ikke længere tale om livet som en gave. I teologisk belysning er aktiv dødshjælp et oprør med Gud fordi man ikke længere ønsker det man har fået givet og tildelt af Gud. Kort sagt, man afviser Guds gave, livet. Det er ikke os, der skal bestemme over liv og død, for det magter vi ganske enkelt ikke. Vi kan umuligt overskue alle konsekvenser.

I stedet for at tale om den gode død, som eutanasi betyder, skulle vi hellere tale om det gode liv lige indtil døden. Etik handler i bund og grund om det gode liv. Lad os fremme det og lad os i stedet for tale om hvordan vi smertelindrer på alle planer.

Vi har pligt til at leve!

1 kommentar(er)

Kommenter gerne

Skjul kommentarer
Skrevet af

At rejse

- til eller fra???

Det er sommer nu og dermed sommerferie for mange. Nogen af jer er i læsende stund på vej ud at rejse og andre af jer  sidder med forventningens glæde over en forestående rejse.

Når jeg begiver mig ud at rejse, spørger jeg ofte mig selv, om jeg rejser  fra noget eller til noget? Er det også noget du spørger dig selv om? Rejser vi fordi vi er på flugt? Eller rejser vi fordi vi keder os? Leder vi efter noget eller forsøger vi at undslippe noget? Længes vi, og i så fald efter hvad? Rejser vi fordi det simpelthen er nødvendigt at flytte sig ind imellem og få nye horisonter? Eller fordi alle andre gør det? Svære spørgsmål. Blot ved jeg, at vi rejser som aldrig før. Og længere ud i verden end nogensinde tidligere. Vi farer verden rundt. 

Det gamle danske ord ” fare”  er tvetydigt. Det kan både være et navneord (en fare) og et udsagnsord (at fare).  Vi har forladt det velkendte, den verden hvor vi ved, hvordan vi skal navigere i - som regel da. Forude venter noget ukendt, en fremmed kultur, et andet sprog. Det koster noget at gøre en rejse. Men vi er parate til at ofre meget på vores rejser. Hvorfor gør vi det?

Stop et øjeblik og spørg dig selv om hvorfor DU rejser. Og hvad fik DU med dig hjem?

Det er nødvendigt at rejse. Men det er ikke nødvendigt at fare verdens riger og lande rundt. Den vigtigste rejse er den åndelige rejse med Gud. Det er både en rejse fra noget, nemlig at det der binder dig og holder dig på afstand af Gud. Og så er det en rejse til noget, nemlig frem til dig selv.  

Bryd nu op og rejs af sted med Gud. Farvel og adios ønsker jeg dig! Eller hvis man er fransk ”a dieu”, eller svensk adjö, italiensk addio. ”Til Gud”, dvs. med Guds velsignelse. Vi forlader os på, at Gud er med os på rejsen. Far verden, far vel!

 

2 kommentar(er)

Hvad gør du for at slappe af?

Skjul kommentarer
2016.01.22 Skrevet af Anders Friis
Kære Helle Da vi kender hinanden så godt fra Antvorskov Kirke i Slagelse, vil jeg undlade den nærmere persentation, af hvem jeg er, men jeg skriver til dig endnu engang, fordi jeg må have luft for mine frustrationer over den menneskelige onskab,som jeg aldrig, har kunnet klare, forhstistoren er den at , er er nogle person i flakkebjejg der ikke synea at jeg skulle blive her i byen, hvilket jeg hele tiden har været fuldt ud klar over, men det har så udviklet sig til, at der nu er åben krig mellem dem og mig, så er det jeg at jeg spørger mig selv hvad ville vor herre jesus have gjort i den situation, Kærlig Hilsen Anders Fra Flakkkebjerg.
Skrevet af

Et ord til dagen:

 

Jeg kan!

Jeg skal!

Jeg kan, når det skal være!

Med Guds hjælp... 

 

 

Et ord til dagen:

 

Troen er den kraft der får mig til at stå op hver morgen, på trods af en dårlig dag i går, fordi den fortæller mig, at der altid er en ny begyndelse! 

 

Et ord til dagen:

 

Playing it safe is riscy business!

 

Et ord til dagen:

 

Ånd uroen ud og glæden ind!

 

Et ord til dagen:

 

Hvad gives i kærlighed, er vi forpligtet til at modtage i kærlighed. 

 

Et ord til dagen:

 

Ansvar er et privilegium!

 

Et ord til dagen:

 

For at få mere, må vi først give ud af det vi allerede har. 

 

Et ord til dagen:

 

Lad Gud vise dig, hvad der er værd at bruge energi på. 

Pas på, at det nu også ER Guds stemme du hører. 

 

Et ord til dagen:

 

I det outhärdliga

I det outhärdliga

det obegripliga

var mig nära

 

Som en skadad fågel

lyft mig till dig

göm mig hos dig. 

 

Innanför tidens kaos

slår mitt hjärta

intill dit. 

 

Min enda uppgift nu

att uthärda, överleva.

Att invänta gryningen.

(Margareta Melin)

Et ord til dagen:

 

Lyt først, tal sidenhen.

Øv dig i dag på at lytte, Det gælder både i forhold til dine medmennesker og i forhold til Gud. 

Læs også Jakobsbrevet, 1,19

Et ord til dagen:

«Friheten har en paradoksal pris: Det er ofte de som ikke bruker den, som må betale de dyreste avdragene.»

Paul Otto Brunstad

Et ord til dagen:

 

När någon rör vid en forvandlas man

til den man alltid velat vara

och en gång kanske var

men nära nog glömt

Göran Tunström

 

Et ord til dagen:

Jeg har lært at klare mig, uanset hvilke forhold jeg lever under. Og jeg kender både til at have for lidt og for meget. 

(fil. 4,11)

Tilfredshed handler ikke om hvor meget du har på bankkontoen. Det handler om hvad du har på hjerte. 

 

Et ord til dagen:

En helt er en person, der på forbilledlig vis synliggør en bedre verden for os andre og derved frelser os fra en værre.

Bor der mon også en helt i mig? 

Et ord til dagen:

Den som er skabt, er samtidig den som kan skabe.

Hvad vil du skabe i dag?