Siden jeg var barn har jeg elsket at lave noget kreativt. Jeg fandt på mange ting som barn og som 5 årig lærte min farmor mig at hækle, siden at strikke. Min farmor havde en trikotageforretning; sådan en butik som Mads Skjern åbner i Korsbæk i 1929. Her stod jeg på en skammel bag disken og kiggede på alle de garner, sytråd og knapper kunderne købte. Jeg kunne fortabe mig i timevis i farver og materialer. Når der ikke var kunder i butikken, sad min farmor enten med nål og tråd, med strikketøjet eller bag symaskinen. Og min farmor lærte mig et håndværk, som jeg er bydt taknemmelig for i dag.
Der er forsket i husflid og håndens kreative arbejde og man ved, at det har en meget positiv virkning på os mennesker.
Det er afstresende for det udløser gode hormorner i os. Pulsen falder og myldertanker får ikke plads. Især hvis vi skal fokusere og fordybe os fordi projektet er lidt svært, som hvis man strikker mønsterstrik, fx. Der skal tælles og beregnes og vi skal have fantasien i gang for at se arbejdet for os som færdigt. Med et håndarbejde, et kreativt arbejde, udfrodres dele af hjernen, som måske ikke ellers motioneres så hyppigt som de kunne ønske sig at blive motioneret. Du kender det helt sikkert: Glæden ved at have udtænkt og iværksat et kreativt projekt. Det mærkes godt i hele kroppen og dagligdagens plager og problemer får for en stund slet ikke plads. Dejligt, når kroppen fyldes af glædeshormoner!
Som I ved, så bruger jeg også det kreative og skabende i mit teologiske arbejde. Det har jeg faktisk gjort alle dage jeg har arbejdet med teologi og forkyndelse. Det glæder mig meget, at der nu er kommet forskning bag det at være kreativ i psykologisk perspektiv. En dag får jeg nok skrevet en bog om det i teologisk perspektiv, for jeg har så mange gode erfaringer med håndens teologi.
Håndens arbejde er også en spirituel praksis, hvis man vil. Mere om det andetstedes (se "karkluderier"). Jeg har tit strikket og malet med konfirmanderne og de elsker det. 6 timer strikkede et drengehold fordi de havde skabt en ide om at pakke et af kirkens træer ind i noget kulørt. De tog sig dårligt tid til at gå ud til grillen, hvor der blev grillet pølser til dem, og holde pause. Disse drenge havde alle et prædikat som "urolige, diagnose-drenge". De skulle bare have et håndværk at fordybe sig i. Til dem udarbejdede jeg "Helles Strikkeskole for drenge". :-) De var en fest!
Jeg siger det bare... vi er skabt til at skabe, så kom nu i gang. Det er godt for dig. Mere end godt!
artikel fra kirkebladet #1 2015
Hånden på værket – passer du på det?
Ude i kirkens gård står et enkelt ensomt træ. Engang stod der fire, et i hvert verdenshjørne. Men de tre gik med tiden under. Måske er det næsten symbolsk for tiden? Jordkloden vånder sig, art efter art bukker under og går til. Vi taler om klimaforandringer, formentlig pga. af vores overforbrug og misbrug af den klode Gud har givet os at forvalte. Dengang Gud skabte verden, skabte Han den som et paradis på jord; det bedst tænkelige til sine skabninger, var Hans tanke. Men det varede ikke længe før… I kender fortsættelsen (1. Mos.).
Mit konfirmandhold har båndlagt kirkens sidste træ ved at pakke det ind i strik i alle regnbuens farver. Her står det ikke bare som symbol på at vi skal tage godt hånd om det Gud har givet os. Men det står der også som deres opråb til os voksne: Tag jer nu sammen med det klima!!!
Og hvad mere er: konfirmanderne har selv strikket det. Gud har skabt os mennesker til at være kreative og skabende og Gud har skabt os med flere talenter end vi aner. Vi kan meget mere end vi tror.
Der er en overvægt af drenge på mit hold. Men her kan I selv se, at drenge også kan lære at strikke. En hel dag, 6 timer, strikkede og strikkede vi, og imens gik ikke bare hyggesnakken, men også de dybe, alvorlige samtaleemner blev taget under kærlig behandling, mens vi sad der og strikkede sammen. Jo, og så blev der ind imellem regnet. På tavlen blev der ført nøje regnskab med både løbelængder, gram og færdigmål. Det overordnede tema var talenter. Og sådanne må som bekendt ikke graves ned. Det skønne ved dagen var, at de opdagede, at de alle besad flere talenter end de anede. Denne dag blev en af mine fineste arbejdsdage.
Det er håndens teologi, drevet af Ånden. Det er vigtigt, at forkyndelse ikke bare er til øret men også bliver lagt i hånden på konfirmanderne, fx ved at de lærer en lillebitte bid af et håndværk. Der ligger et glimt af Gud i enhver af os som kommer allertydeligst til udtryk, når vi selv skaber et værk; med hånd og Ånd. I kan læse mere om håndens teologi på www.helleviuf.dk hvor der både er billeder og ideer til, hvordan også du kan komme i gang.
Det gælder ikke bare konfirmander men det gælder også dig, kære læser: find din skabende kreativitet frem.
