Tryghed og folkeskole #3
Når I sætter jeres kryds 18. november, så husk:
TRYGHED ER MANGE TING #3
Også en god folkeskole med bedre økonomi, mod til nytænkning og mere dannelse.
En god start på livet kan ikke overvurderes!
Derfor skal det gode børneliv sikres i dagtilbud, skole og fritidsliv, så tryghed, læring og selvværd er den røde tråd i ethvert barns liv. Derfor vil Socialdemokratiet sikre flere penge til børnene i den kommende byrådsperiode.
Jeg er hverken forælder til et skolebarn længere eller lærer,
Alligevel er Folkeskolen er ofte i mine tanker. Den er en af samfundets vigtigste institutioner i dette land, en grundpille.
Derfor skal vi sikre skolen så godt vi formår. Det koster, men vi har ikke råd til andet.
Folkeskolen danner vores børn til demokrati og fællesskab og ikke mindst til at være mennesker i en kompleks verden.
Den har været til heftig debat gennem tiden. Særligt siden sidste reform fra 2014, der gav mange ændringer, ikke mindst for lærerne.
Jeg tror, at vi alle kan tænke tilbage på en lærer fra vores egen skoletid, der gjorde det godt at gå i skole. På samme måde kan vi nok også hente det modsatte eksempel frem.
Hvad var det der gjorde forskellen for dig?
Vi skal sørge for at have kompetente lærere, pædagoger og ledere, der ikke mindst forstår sig på det relationelle arbejde mellem mennesker. Det er et element af en høj faglighed, der sikrer læring og trivsel.
De fysiske rammer og indretning af klasselokalet skal ændres for at understøtte læring og trivsel. Forskning viser, at hvis klasselokaler indrettes anderledes klogt - med fleksibilitet til at skifte plads gennem skoledagen fx - kan det mindske støj- og stressniveau og dermed fremme trivsel i et og læring i et fredfyldt miljø. Samtidigt skal det knyttes sammen med en didaktik, der giver mere tid til en-til-en kontakt lærer og elev imellem. Føromtalte forskning viser også, at man herved kan fastholde flere børn, der ellers ville glide over i specialtilbud, hvilket bidrager til en mangfoldighed folkeskolen skal kendes på.
Det vil koste noget i retning af to-tre procent mere over en tre-fire-årig periode. Metoderne findes, spørgsmålet er om den politiske vilje til at implementere den forandring også findes. Jeg er absolut parat til at skabe den forandring.
Når det så er sagt, må vi også tale om dannelse.
Vi mennesker har brug for noget at orientere os efter; en horisont at pejle efter. Hvis ikke der er faste holdepunkter i livet bliver man desorienteret og rundtosset og til sidst vælter man.
En del af den mistrivsel blandt børn og unge, som vi snakker om, udspringer her og i manglende dannelse.
Og ja! Dannelse er et vidt begreb og kommer mange steder fra. Det er alt det ”mere”, der befinder sig under overfladen; det er det, der giver større udsyn og dybere indblik.
Det er et ansvar det skal løftes af mange, ikke bare af lærere men også af forældre, bedsteforældre, ledere i fritidstilbuddene. m.fl.
I mit job ser jeg, hvordan der er sket et dannelsestab, og det er gået stærkt især de seneste ti år. Tabet af normer, værdier, traditioner, forbilleder og autoriteter har skabt en forvirring hos rigtig mange. Jeg ved det fra mine konfirmander. De hungrer efter tydelige voksne og fællesskaber, hvor der er tid og rum for samtale.
En del unge går endda til konfirmationsforberedelse uden at skulle konfirmeres, men alene for at møde nogle skarptskårne horisonter og tid til at fordybe sig i samtale om de store eksistentielle spørgsmål.
Vi voksne skal bane vej for at børn og unge formår at se sig selv som mennesker i en større helhed. Som en del af noget mere - et fællesskab, en by, en tro, en historie, en nation, etc.
Forhåbentlig kan der falde mere ro over Folkeskolen fremover. Den er for vigtig til at vi ikke alle bekymrer os om den. For den handler om os alle og grundlaget for det liv og samfund vi får.
Nu må vi finde sammen om at løfte folkeskolen!
(billedet er mit gamle klasselokale på Tune skole. Ikke meget er forandret)
