TID TIL NÆRVÆR

7  refleksioner med billedbøn 

gennem fastetiden og frem til påsken 2021 over Jesus' "jeg er"-ord. 

Mod til nærvær

Velkommen til

7 ugers kristen hjertepraksis over

"Jeg ER" den jeg er og vil blive

Vi mennesker bærer to identiteter i os. Her vil vi sondre mellem "det gamle" og "det nye" menneske.  Det nye menneskes identitet er formet af at have en øget bevidsthed om sig selv og alt det skabte, fordi det er i god kontakt med den kerne, den guddomsgnist, der ligger i os alle. Det er med andre ord ikke noget vi først skal arbejde hårdt for at tilegne os. Vi har det allerede, men nogle har kun ringe kontakt til den kerne i sig - Guds rige i os.

Jeg ER, siger Gud til Moses inde fra den brændende tornebusk. Dette Jeg ER er gudbilledligheden i os, og det lille frø eller kerne, som vi alle har mulighed for at få i vækst for sådan at blive til det vi er skabt til at være. Vi skal lade det nyt menneske med identitet af Gud vokse sig stort. Jo mere det fylder, jo mindre kan vores larmende og villedende ego få lov at fylde. Her skal det siges, at der er ikke tale om et projekt, hvor man trin for trin går frem mod sådan en slags perfektionering. Så er man kommet på afveje. Det er ingen jagt op oplevelser. Derimod handler det om at knytte et tættere forhold til Gud ved at lade sig fylde af Helligånd. "Jeg er vintræet, I er grenene," siger Jesus (#3). Grenene kan ikke gøre noget for at frugterne kan vokse andet end at stille sig til rådiged - i relation til stammen, sådan som man ville gøre i enhver kærlig relation. Her kan alle være med. Men som det sker når kærligheden er på færde, kan der opstå helt særlige øjeblikke, hvor Ånden pludselig løfter sløret ind ind til en verden, som ellers ikke synlig (læs fx. forklarelsen på bjerget Matt. 17). 

Hvem Gud er kan vi erfare gennem Jesus, der har en række "jeg er"-ord. Gud er både vejen, lyset, livet, sandheden, vintræet, døren, livets brød, alfa og omega.

Men i større eller mindre grad overdøver det gamle menneske i os, vores larmende ego, alle de gode budskaber fra Jeg ER. Vores optagethed af materielle såkaldte goder, eller vores hængen ud på de sociale medier. Vores ego, det gamle menneske i os,  er ikke nogen god vejleder for os. Derimod kan kærligheden gøre os til mere end vi er blevet. 

Nu skal du igang med at give det nye menneske plads; den du virkelig er, når du hviler i dig selv, er i balance og kan både tale og handle ud fra det allersmukkeste sted i dig selv. Det sted, der er ikke-dømmende fyldt af glæde, taknemmelighed og åbenhed. Der hvor bevidstheden erfarer, at der er så meget mere, end hvad vi gik og troede. Men hvordan, spørger du måske. Vær stille og lyt. Alle svarene til dig er derude. De kommer til dig. Vær åben. Effata! (aramæisk: luk dig op!)

Og sig så blot i retning af Jesus: JEG er her! Så ved Jesus, at du er klar til at tage ansvaret på dig og klar til at stille dig til rådighed og tjeneste; For Gud, for dine omgivelser, for verden og for dig selv. 

_________________________________

Gennem disse 7 uger skal vi i praksis gennem øvelser lade det nye menneske komme mere og mere til orde i vores liv og gøre op med gamle vaner og tankesæt som binder dig til noget, der ikke gavner.

Denne 7 ugers hjemmeretræte er særligt lavet til dig, der ikke er specielt fortrolig med kristen bøn, meditation og spirituel trospraksis. Har du erfaring, kan du nemt på egen hånd gå mere i dybden med tingene herfra.

Men varmt velkommen til enhver!

 

Forberedelse

  1. Beslut dig for, at du gerne VIL dette her.
  2. Prioriter det! Sæt derfor tid af til det. Helst hver dag og nogenlunde samme tid på dagen. Brug "Jeg er-"ordene dagligt. Spørg dig selv, hvad det betyder for dig, at Jesus fortæller dig, at Gud er vejen, døren, Livets brød, etc. Tag ordet med dig gennem ugen. 
  3. Anskaf dig en notesbog til dette formål at du kan notere, det som sker for dig i forløbet.
  4. Husk: a) Det er noget, der kræver øvelse (retttere: det er en måde at være i verden på), så vær lige så tålmodig med dig selv som Vor Herre er tålmodig med dig. Se hele tiden på dig selv gennem hans kærlige blik. b) Det er ikke en intellektuel bedrift for hovedet men en åndelig (spirituel) praksis for hjertet. 

 

Kerneord

Kerneord er som et mantra du skal bruge sammen med åndedrættet i meditationerne/billedbønnerne. Der er forskellige at vælge mellem, og her er to forslag:

1) Herre, Jesus Kristus! Forbarm dig over mig!

2) Kom, Helligånd! (Op-)Byg dit rige i mig!

Kommentér gerne

Du er velkommen til at skrive en kommentar  herunder.  Du  må gerne være anonym og behøver derfor ikke skrive navn, når feltet beder dig om navn. 

6 kommentar(er)

Skriv gerne en kommentar her:

2021.03.22 Skrevet af Karsten p
vildt brød!
2021.03.03 Skrevet af Jens
Der sættes gode ting igang. Jeg er nybegynder og er glad for at være kommet ind her og igang.
2021.02.25 Skrevet af Anne
Tak for invitationen, jeg vil gerne være med.
2021.02.25 Skrevet af Helle P
Gode ord!
2021.02.18 Skrevet af Anne Gro
lige hvad jeg har brug for, Tak,
2021.02.17 Skrevet af Marianne
Kære Helle
Jeg er med! Tak!
Kh. Marianne
4 kommentar(er)

Skriv gerne en kommentar her:

2021.02.25 Skrevet af Anne
Tak for invitationen, jeg vil gerne være med.
2021.02.25 Skrevet af Helle P
Gode ord!
2021.02.18 Skrevet af Anne Gro
lige hvad jeg har brug for, Tak,
2021.02.17 Skrevet af Marianne
Kære Helle
Jeg er med! Tak!
Kh. Marianne

Jeg er opstandelsen og livet

"Jeg er opstandelsen og livet!" Sådan siger Jesus. Der er både små og store opstandelser. 

 

Jeg er verdens Lys

Jeg er verdens lys

Der er møder, som bliver livsforandrende for os. Det ved vi måske sjældent i det øjeblik de sker, men først bagefter - nogle gange år bagefter. 

Nogle af jer har oplevet et decideret møde med den Opstandne, ved jeg, og det vil altid være livsforandrende, når Gud kalder. Det stiller vores liv i et helt nyt lys. "Jeg er verdens lys," siger Jesus. 

Der blev også kaldt på Maria.  Og det korte møde med Gabriel blev livsomvæltende. Marias liv var ellers lagt i fast bane. Hun var forlovet med Josef, tømreren, og de skulle giftes og hun var jomfru, som en pæn pige forventedes at være det.  Og så -pang - rammer Gud ned i hendes liv, på en måde, som ingen havde fantasi til at forestille sig  - Du, Maria, er udvalgt.   Maria var nok jomfru, men fra da af var hun ikke længere uberørt, for ordene berørte hende dybt. - Du har fundet nåde for Gud. Du er udvalgt. De ord fra sendebuddet kalder tro og håb frem i hende på en helt ny måde. 

For ethvert menneske gælder det, at når vi berøres så dybt, da vil det være livsforandrende. Der er situationer i livet, hvor det hverken er fornuft eller følelser vi følger. Fornuften råber nej og følelserne siger jeg tør ikke.  Men så er der en tredje mulighed i os, der som en stemme, kalder os til at sige ja; noget vi kunne kalde fornemmelse, for det er hverken fornuft eller følelse.  Noget vi også kunne kalde Guds stemme hos os. 

Det var hverken fornuft eller følelser Maria fulgte men en kaldelse fra Gud, en fornemmelse af, at dette her måtte hun bare sige ja til og følge. Nogen af jer har måske oplevet en fornemmelse af denne nødvendighed. Når Gud kalder, kalder det det nye menneske frem i os og det gamle må vige. Hvis vi tør give os hen som Maria. Din vilje ske, jeg stoler på dig, Gud! 

Hvis vi ser store forandringer omkring os i vores liv lige nu, hvis noget står ude i horisonten og man har kvalme af angst for fremtiden og ikke er i stand til at se, hvordan det vil ende, og så følg Marias eksempel. For hvem ved? Måske er den mørke sky, der hænger over dit hoved lige nu faktisk Gud, der er på vej til dig. Så er det ikke længere så vigtigt om man også kender udkommet, når bare Gud er med. Måtte Marias ord også være vores: Jeg stoler på dig, Gud!

-----------------------------------------------------

1) Læs Lukasevangeliet kap. 1 om Marias bedudelse. 

2) Lyt til refleksionen #6a

3) Bed billedbønnen #6b

4) Mærk hvad det gør ved dig. Ikke blot i dag men også de kommende dage. Tag "Jeg ER"-sætningen med dig gennem ugen. 

TIL OVERVEJELSE: Prøv at gøre dig nogle tanker i denne uge om livsfroandrende møder fra dit liv. 

HER ER LINKET TIL VIDEOERNE PÅ YOUTUBE

Jeg er livets brød

Jeg er livets brød

Fra en brændende tornebusk talte Gud til Moses og gav han ansvar for at føre israeliterne fra fangeskab til frihed. Det kom til at tage hele 40 år, hvad egentlig kunne være klaret på 14 dage. Men de brokkede sig og brokkede sig, for de stolede ikke fuldt og fast på Gud. Hvorf får vi føde fra, spurgte de. Og Gud bad Moses sige, at der nok skulle komme himmelsk brød. Så regnede det med manna fra himlen. De spørger: Hvad er det???. Det er jo ikke brød. Nej, men det kunne brødføde dem hver dag.  

Vi får ikke altid som vi forventer os at få. Det store spørgsmål er så: Hvordan reagerer vi på det? Broker vi os? Tager vi ansvar for det vi fik, selvom vi forventede noget andet? Stoler vi på, at Gud høører vores bønner og sørger for os?

I johannesevangeliet kap. 6 fortælles der om et bespisningsunder, der nok fik mange til at tro og stole på Gud. Af to fisk og fem brød bespiste Jesus tusinder på en gang. Og der var stadigvæk masser tilovers.

"Jeg er livets brød," siger Jesus. Det betyder, at gennem ham får vi alt hvad vi behøver for at leve. Det kan se ud som noget andet end det du forventede. Når jeg lukker mine køkkenskabe og køleskab op, er det ikke manna fra himlen, der vælter frem. Men jeg er så taknemmelig for hver en dåse tomater, hver skive brød, hvert stykke ost, der er i mine gemmer, som var det manna fra himlen. 

-----------------------------------------------

1) Læs Johannesevangeliet kap. 6 om bespisningsunderet. Hvad kalder det frem af tanker og følelser hos dig?

2) Bliv stille. Lyt til video #5a med refleksion over det at stole på at blive bespist af Gud.

3) Lyt til video #5b som er billedbønnen

4) Noter dig, hvilke aftryk og indtryk det har sat i dig. Brug din åndelige dagbog. 

 

TIL OVERVEJELSE: Hvad hungrer du efter?

jeg er den gode hyrde

"Jeg er den gode hyrde!"

Vi er dybt inde i fasten nu. Det er også her, hvor mange falder af. Kender du det: Man kom godt igang, men så... ja... hvad så?  Noget kom i vejen, måske blev det hele lidt kedeligt og stamina slog ikke til længere. Så er det bare at tage fat igen. Der er altid mulighed for at give sig selv en ny begyndelse. Lad dig ikke aflede fra vejen. Og er du kommet lidt ud af kurs, så lad den gode hyrde lede dig godt tilbage igen. "Jeg er den gode hyrde," siger Jesus. 

Vi holder hus med fx. vores økonomi og sørger for at den ikke kører af vejen og ud over kanten. Men holder vi ordentligt hus med vores sjæl og åndelige liv? Her kniber det mere for mange. Men det er tid nu. Det er på høje tid! Verden har brug for det, fordi der sker så ufatteligt meget åndløst i verden i denne tid. Lad os tage ansvaret på os, at få Ånden ind i vores verden. Vi er tempel for Helligånden.

Vores indre er som en bygning med mange etager lige fra en penthouse-etage til en kælderetage. Nu er det tid til at gå ned i de dybeste kælderrum i vores indre bygning og se vores skyggesider i øjnene. Det tåler de nemlig så dårligt for det har det med at slå luften ud af dem og punktere dem. Man kan ikke med ro i sjælen sidde på tagteressen og nyde udsigt, indsigt og det store perspektiv i fred, hvis det buldrer i kælderen. Derfor har vi fået fastetiden til at kigge ind i vores mørkerum. Det er tid til at se på, hvem der er herre i huset. "Jeg ER!" svarer Gud. For mig er der ingen tvivl: Gud ER.  Alt mens jeg bestyrer i det daglige, fordi JEG er her.  

------------------------------------------------------------------

1) Sæt dig nu og bliv stille. Brug den tid du behøver. Min anbefaling er at du to gange dagligt sidder i stille indre ro.  

Fokusér på åndedrættet: Prøv at fornemme, at din vejrtrækning denne gang sker gennen hjerteregionen og går dybt ned i maven. Du indånder med hjertet og bruger dit kerneord (fx. "Herre, Jesus Kristus". Eller "Kom, Helligånd"). Du holder vejret 1-2 sek. Og udånder tilbage gennem hjerteregionen med sidste del af dit kerneord (fx. "forbarm dig over mig". Eller: "Byg dit rige i mig" 

2) Begynd nu med at lytte til videoen #4a. Det er en refleksion over Lukasevangeliet kap. 11, 14 ff. Om dæmoner og andet uvæsen. 

3) Bed så billedbønnen  i videoen #4b og slut af med at hvile i Guds nærvær.

4) Skriv, tegn eller mal i din åndelige dagbog. Hvad berørte dig mest? Måske giver de sætninger/billeder der kommer til dig ikke umiddelbar indsigt. Men det vil det gøre hen ad vejen i så fald. 

TIL OVERVEJELSE: Hvad er dine skyggesider? Hvilke dæmoner har du kæmpet med ? Kan du se med Vor Herres mildhed på dig selv?

Jeg er det sande vintre

"Jeg er vintræet, I er grenene!"

Dér, hvor jeg går næsten dagligt er der en vinmark. Forleden sad der en mand på en omvendt kasse og var igang med at beskære sine vinstokke. Det gjorde han ret brutalt - syntes jeg. Men som han sagde, hvis de skulle bære god frugt måtte det til. Sådan er det også med vores trosforhold. Det må fra tid til anden tages under kærlig beskæring for ikke at være frugtesløst.

"Jeg er det sande vintræ og I er grenene", siger Jesus. Det betyder, at vi hører sammen i relation med Gud. Alle relationer skal plejes for at bære frugt. 

I denne uge handler det om en side af Jesus, som vi sjældent ser. Han er barsk og afviser en kvinde, der kontakter ham. Hvordan ser din Jesus ud? Vores gudsbilled er formet af mange ting. Det er formet af vores forældre (en streng far giver ofte et billede af en streng Gud), af vores selvbillede ( taler vi ned til os selv, er vores billede af Gud oftest billedet af Gud, der taler os ned), af lærere, præster, venner, etc. Dertil kommer, at det også formes af de erfaringer, oplevelser og møder vi konkret har haft med Gud. 

1) Sæt dig nu og hvil i Guds nærvær. I de gode forhold behøver vi ikke så mange ord mellem os. Vi har naturligt nemt ved at bare sidde sammen. Mærk dit åndedræt, der bevæger sig ubesværet ned i bunden af maven og er roligt. Prøv nu at fornemme Guds blik hvile på dig. Hvordan ser Gud dig? 

2) Nu kan du lytte til refleksionen og derpå billedbønnen. Mærk, hvad det vækker i dig eller hvad du særligt berøres af. 

3) Slut af med at gøre nogle notater i din notesbog.

 

4) TIL OVERVEJELSE: Hvordan er dit billede af Gud? Hvordan ville du ønske det var? Brug noget tid henover ugen på "opgaven".

 

Jeg er vejen

"Jeg er vejen, sandheden og livet!"

"Jeg er vejen," siger Jesus. Sidste uge stod du ved døren og den gik op for dig, da du bankede på. Nu ligger vejen åben foran dig. Læs Joh. 14,6.

Du gør klar til at gå den - vejen mod sandheden og livet. På vej mod dit nye menneske. I denne uge handler det om prøvelse, fristelse og ørkenvandring. 

1) Nu skal du ind i roen. Sæt dig på dit stillested og lad roen og hvilen komme til dig. Mærk dit åndedræt, der er dybt og helt nede i  maven under mellemgulvet. Sid nogle minutter. Mærk åndedrættes VEJ igennem dig. Brug det ord, du fik i sidste uge EFFATA på indåndingerne og mærk hjertets område udvide sig. HVIL I GUDS NÆRVÆR! 

2) Når du har siddet en stund således fokuseret er du klar til at lytte til videoerne nedenfor. Først en refleksion over Jesus i ørkenen lige efter hans dåb. Derpå en billedbøn over teksten. Mærk hvad hhv. refleksion og bøn gør ved dig. Derpå skriver du enkelte notater i din åndelige dagbog. 

3) TIL OVERVEJELSE: Hvilke fristelser har du mødt i dit liv, som har ført dig på afveje? 

________________

Desuden kunne du: 

4) Måske har du prøvet "bibelmaling"? Det vil nemlig være vores anbefaling, at du nu bruger lidt tid på at male dig ind i de bibelske tekster. Slå op på Matt kap. 4, 1-10 og læs om Fristelsen i Ørkenen. 

Mal nu henover siden i din Bibel. Find evt. motiver på nettet til at lade dig inspirere af. Du kan også nøjes med at strege vigtige ord under med forskellige farver. 

Se eksempler her på bibelmaling De bedste farver er akvarelblyanter, der både kan bruges våde og tørre. 

Jeg er døren

"Jeg er døren!"

"Jeg er døren!" siger Jesus. Bank på, og der skal lukkes op. Dette er den første uges ord til de 7 ugers hjemmeretræte. Læs evt. Joh. 10,9 og Matt. 7,7c. Brug orden flittigt gennem ugen.

1) Sæt dig og find hvile. Måske vil du tænde lys.

Få åndedrættet i ro og ned i maven. Mærk, at det på vejen passerer gennem dit brystområde, hjertets sted. Tøm hovedet for tanker; myldrer de, så fokuser på dine fødders kontakt med gulvet og den jord du er skabt af. 

Nu skal du ned i dit hjerte. Brug det aramæiske ord EFFATA, der betyder "luk op" som dit "mantra" på din indånding. Brug en stund på bare at trække vejret og være. HVIL I GUDS NÆRVÆR!

2) Lyt så til videoerne herunder. Du kan standse videoen undervejs, hvis du behøver mere tid.  Gentag over så mange gange i ugens løb, som du ønsker det. Brug gerne en halv times tid dagligt. Eller 2 x 10 min. hvis det falder dig nemmere. 

3) Til slut kan du bruge din notesbog til at skrive eller tegne det, der har rørt sig i dig i dag. Glem ikke at notere hvad der giver dig glæde og taknemmelighed. Selv den mindste lille ting har betydning... som rødkælken, der lige nu hopper foran mit vindue. 

4) TIL OVERVEJELSE: Hvordan har du det med at bede om hjælp til dig selv?

_______________

Desuden kunne du: 

5) Læs også gerne om Jesus' dåb i MAtt. 3, 13 - 17 og brug det som refleksion over, hvad din egen dåb betyder for dig. Hvis den behøver at støves lidt af, så er intet tidspunkt bedre end nu. Din dåb er døren ind til en meget større dimension af det at være menneske på denne jord.